Tillykke til to nye partnere i BDO
07 oktober 2019
Pr. 1. oktober er Torben Aunbøl og Sara Duch trådt ind som Partnere i BDO.
-og-Torben-Aunb%c3%b8l-(TAU).jpg.aspx?width=672&height=351)
Torben Aunbøl blev ansat som Director på Aalborg-kontoret i april 2018. Han blev uddannet statsautoriseret revisor i 1989, og inden han kom til BDO, arbejdede han hos Deloitte fra 1986 til 2018. Torben har, udover den for faget gængse revisionsbaggrund, også meget bred erhvervserfaring med sparring og økonomisk rådgivning af såvel større som mindre kunder indenfor forskellige brancher.
Sara Duch har siden 2015 været tilknyttet momsafdelingen i BDO med kontorplads i Vejle. Sara er ansvarlig for momsrådgivning og projektarbejde samt den løbende udvikling af momsprodukter og -ydelser målrettet kommuner og regioner. Sara er uddannet Cand.oecon ved Aarhus i 2007. Inden BDO har hun arbejdet som konsulent, og hun har således mere end 10-års erfaring med digitalisering og momsrådgivning til det offentlige Danmark.