Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Tillykke til tre nye partnere i BDO

01 oktober 2020

BDO har pr. 1. oktober udnævnt tre nye Partnere. Vi ønsker stort tillykke til Jesper Larsen, Peter Damsted Rasmussen og Nicolai T. Visti med deres nye og velfortjente titler.

Fra venstre: Jesper Larsen, Nicolai T. Visti og Peter Damsted Rasmussen


Jesper Larsen, BDO Skat

Jesper, der er 50 år, har siden sin ansættelse hos BDO i 2002 dels siddet som skattekonsulent og nu som Director i Skatteafdelingen. Han er uddannet skatterevisor i 1997.

Til dagligt er han at finde på kontoret i København, hvor hans specialer er virksomhedsskatteordningen, skattefri virksomhedsdannelse, skat på fast ejendom, generationsskifte og etableringskontoreglerne. Jesper er regionsleder af skatteafdelingen på Sjælland. Jesper er desuden en meget erfaren underviser, der underviser internt i BDO samt eksternt for revisorer på alle niveauer.

 

Nicolai T. Visti, BDO i København

Nicolai, der er 29 år, har siden 2010 været ansat hos BDO. I november 2019 kunne han efter sin eksamen kalde sig statsautoriseret revisor.

Til dagligt sidder han på kontoret i København, hvor han beskæftiger sig med alt inden for revision og rådgivning, herunder især køb og salg af virksomheder, hovedaktionærselskaber og ejendomsbranchen. De seneste år har Nicolai naturligt fået et større fokus på konsulent- og ejendomsbranchen, hvor han især nyder den daglige kontakt og kommunikation med de mange mennesker, han møder. Ved siden af jobbet hos BDO er Nicolai underviser og kandidatvejleder på CBS i København samt retter på SR Akademiet.

 

Peter Damsted Rasmussen, BDO Offentlige selskaber

Peter er 38 år og har siden november 2013 været ansat i BDO, hvor han blev headhuntet i forbindelse med opbygningen af forsyningsafdelingen. Peter er statsautoriseret revisor og formand for BDO’s branchegruppe for Energi & Forsyning, som han i dag særligt arbejder med og er specialiseret i. Peter er desuden ansvarlig for afdelingen for offentlige selskaber.

Til dagligt sidder Peter på kontoret i Aarhus, hvor han rådgiver både private og offentlige virksomheder og myndigheder om regulatoriske forhold inden for forsyningssektoren samt regler for offentlige virksomheder og havne. Derudover deltager Peter både som underviser og foredragsholder om forsyningsområdet.