Grøn omstilling af tung vejtransport – ansøgningspulje 2025
Grøn omstilling af tung vejtransport – ansøgningspulje 2025
Vil jeres virksomhed bidrage til den grønne omstilling?
Nu kan I søge støtte til investeringer i nulemissionslastbiler og tilhørende lade- og tankinfrastruktur..
Står I overfor at skulle investere i el- eller brint lastbiler? Eller etablere en destinationsladestation? Så kan I søge tilskud fra puljen der åbner 3. september. Her kan der søges op til 4 mio. DKK. De ansøgninger der opfylder kravene får tildelt beløb efter “først-til-mølle” princippet, så begynd allerede nu at forberede jer.
BDO kan hjælpe jer med jeres projekt.
At søge tilskud kræver at I får sammensat den helt rette ansøgning. Men derudover er der en række betingelser og rammer I skal være meget opmærksomme på for ikke at miste tildelingen igen. At få gennemført projektet efter tidsplanen, overholde deadlines og indsende relevant dokumentation er alt sammen noget vi kan assistere med.
Vi tilbyder bl.a.:
- Sparring om projektidé og støtteberettigelse
- Hjælp til ansøgning og budget
- Overblik over krav og deadlines
- Afdækning af CO2 afgifter
Grøn omstilling og afgiftsmæssige overvejelser
Ud over at stå stærkere i konkurrencen og gå forrest i den grønne omstilling, kan investering i nulemissionslastbiler og lade-/tankinfrastruktur også føre til reducerede CO2-afgifter sammenlignet med anvendelse af fossildrevne køretøjer. Samtidig rejser det en række afgiftsmæssige spørgsmål, bl.a. om håndtering af energiafgifter, adgang til afgiftsgodtgørelse for elforbrug og korrekt opgørelse af godtgørelsesberettigede beløb.For at sikre, at jeres virksomhed udnytter alle muligheder og undgår unødige faldgruber, hjælper vi med at få det fulde overblik, så I kan gennemføre den grønne omstilling med ro i maven – og med maksimal økonomisk fordel.
Formål med Puljen
Puljen på 323 mio. kr. er en del af Grøn Fond og har til formål at fremme bæredygtig vejgodstransport i Danmark.
Hvad kan I søge støtte til?
- Indkøb eller leasing af nulemissionslastbiler (el eller brint)
- Depotladning og depotbrinttankstationer
- Destinationsladning (nettilslutning)
- Kombinationsprojekter med både køretøjer og infrastruktur
Hvem kan søge?
Kun private virksomheder – offentlige aktører er ikke støtteberettigede.Hvor meget kan I få?
- Støtten afhænger af virksomhedens størrelse og projektets omkostninger.
- Maksimalt tilskud: 4 mio. kr.
- Støtteprocent varierer – se nederst i artiklen
Tidsplan
- Ansøgningsperiode: 3. – 30. september 2025 (bemærk opdeling i to dele jf tabellen ovenfor)
- Svar på ansøgning: senest 20. december 2025
- Projektdeadline: 31. december 2027
Ansøgningsproces
- Læs vejledninger og regnskabsinstruks på puljens hjemmeside
- Ansøg via Virk.dk
- Brug Vejdirektoratets skabeloner til fuldmagt og budget
Vigtige betingelser
- Egenfinansiering må ikke være dækket af andre offentlige midler
- Ansøger må ikke være kriseramt
- Køb/leasingaftaler må først indgås efter ansøgning er indsendt
- Eksempler på en virksomheds størrelse og udregning af støtte
Eksempler på en virksomheds størrelse og udregning af støtte
- Eksempel 1 mellemstor virksomhed: En mellemstor virksomhed, med 150 ansatte og en årlig omsætning på ca. 250 mio. kr. søger støtte til en ellastbil, der koster 1 mio. kr. mere, end en tilsvarende diesellastbil i den første periode. Virksomhedens tilskudsprocent er 10 pct. og de kan derfor modtage 100.000 kr. i tilskud til nulemissionslastbilen.
- Eksempel 2 lille virksomhed: En lille virksomhed med 20 ansatte og en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr., søger om tilskud til at opsætte to depotladestandere på virksomhedens areal i den første periode, der gøres periodevist offentligt tilgængelige. Tilskudsprocenten for dette projekt er 30 pct. De godkendte totalomkostninger i projektet er 500.000 kr., og virksomheden kan derfor få tilskud på 150.000 kr. til projektet.
- Eksempel 3 virksomhedstørrelse ved partnervirksomhed: Virksomhed A ejer 33 % af virksomhed B og 49 % af virksomhed C. For at indplacere virksomhed A i en virksomhedskategori, skal antal medarbejdere og finansielle data lægges forholdsmæssigt sammen: 100 pct. af A + 33 % af B + 49 % af C = antal ansatte og finansielle data til indplacering i tabel
Ved indkøb eller leasing af nulemissionslastbiler:
Ved investering i depotladning eller brinttankstationer:
Spørgsmål?
Kontakt BDO på PNK@bdo.dkLæs mere på puljens hjemmeside: Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2025