Fra piccolo til Partner: Kasper Held Buttler er ny Partner hos BDO i Aalborg
Fra piccolo til Partner: Kasper Held Buttler er ny Partner hos BDO i Aalborg
Kasper Held Buttler er blevet udnævnt som Partner på vores lokale kontor i Aalborg. Vi har stillet Kasper tre spørgsmål – et om ham, et om BDO og et om branchen:
Hvilken karriere drømte du om, da du var barn?
”Da jeg var lille, ville jeg selvfølgelig være professionel fodboldspiller. Det tror jeg, mange drømmer om som små.Jeg har altid været glad for tal, så jeg var aldrig i tvivl om, at det var dét, jeg ville arbejde med. Men da jeg gik i folkeskole, troede jeg, at jeg skulle være ingeniør. Derfor startede jeg også på HTX, men jeg fandt ud af undervejs, at cosinus, sinus og den slags fysisk matematik ikke sagde mig så meget – jeg var mere interesseret i budgetter og økonomistyring.”
Hvad ser du som de største muligheder for BDO i fremtiden?
”I BDO tilbyder vi det bedste af to verdener – med en lokal forankring og et globalt udsyn. Jeg tror, at vi fortsat har et stort potentiale i vores lokale tilstedeværelse, så vi kan styrke vores position som den mest værdiskabende og nærværende rådgiver for ejerlederne i lokalområdet.”
Hvad ser du som den største udfordring som revisor lige nu?
”Den største udfordring som revisor lige nu er ikke enkeltstående, men består af flere elementer. Vi oplever højere forventninger til kvalitet, stigende krav fra lovgiverne, samtidig med at vi gerne vil yde den bedste rådgivning til vores kunder til konkurrencedygtige priser. Og disse parametre går ikke lige op. Jeg tror på, at hvis vi kan blive endnu bedre til at bruge de rigtige redskaber og data, kan vi fjerne nogle af de manuelle arbejdsopgaver og bruge mere tid på det, som vi rent faktisk brænder for, at servicere vores kunder.”
Hvem er Kasper?
39-årige Kasper Held Buttler har været ansat i BDO siden 2015, hvor han startede på BDO’s kontor i Aalborg som piccolo, inden han tog hul på BDO’s interne traineeuddannelse. Kasper er uddannet cand.merc.aud., og i november 2022 gennemførte han uddannelsen til statsautoriseret revisor. Kasper har – udover en 1-årig udstationering til BDO’s kontor i London i 2018/2019 – haft sin daglige gang på BDO’s kontor i Aalborg siden, han blev ansat i 2015. Foruden at være salgsansvarlig, betjener Kasper en bred vifte af kunder, herunder særligt inden for bilbranchen, ejen-domsinvestering og håndværk. Derudover er Kasper også at finde hos Business Aalborg, hvor han yder gratis rådgivning til startups.
Privat bor Kasper i Aalborg med sin hustru, Isabella, og deres to børn Calvin og Lily. Kasper elsker at bruge tid sammen med familien, men nyder også at spille fodbold og golf, når tiden er til det.