BDO når klimamål og styrker ESG-indsatsen
BDO når klimamål og styrker ESG-indsatsen
Vi har netop offentliggjort BDO’s Årsrapport for 2024/25, hvor ESG er en integreret del af rapporteringen. Rapporten markerer et vigtigt skridt i vores arbejde med ESG og giver et samlet indblik i vores strategi, målsætninger og indsatser.
Hos BDO handler ansvarlighed ikke kun om rådgivning – det er en integreret del af virksomhedens strategi. Som en af landets førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder arbejder BDO aktivt på at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og samfundet, og ESG er en central del af denne indsats. Det er ikke et sideløbende projekt, men en strategisk prioritet frem mod 2026, hvor vi i BDO har høje ambitioner om at styrke interne kompetencer, hjælpe virksomheder med at leve op til nye lovkrav og bidrage til den bæredygtige omstilling.
For os er ESG både et strategisk fokusområde og en praktisk opgave, der kræver handling og kontinuerlig udvikling.
I regnskabsåret 2024/25 har vi i BDO taget vigtige skridt, der understøtter denne ambition, blandt andet:
Dyk ned i vores ESG-rapportering, som du finder på side 21 i vores Årsrapport
For os er ESG både et strategisk fokusområde og en praktisk opgave, der kræver handling og kontinuerlig udvikling.
I regnskabsåret 2024/25 har vi i BDO taget vigtige skridt, der understøtter denne ambition, blandt andet:
- Validering af CO₂-reduktionsmål: Vores klimamål er blevet godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi), hvilket dokumenterer, at vores reduktionsmål er i tråd med den nyeste klimavidenskab. I forlængelse heraf har vi i 2025 nået vores 2030-mål for Scope 1 og Scope 2.
- Medarbejderengagement (Temperaturmåling): 91 % af medarbejdere deltog i årets temperaturmåling, hvor vi opnåede en score på 83, hvilket placerer os over branchens benchmark. 76 % har et højt eller meget højt engagement, hvilket understreger, at vi sammen skaber en arbejdsplads præget af motivation, arbejdsglæde og lyst til at bidrage til fællesskabet. Det er et stærkt signal om, at vores kultur med tillid, dialog og åbenhed går hånd i hånd med vores strategiske ambitioner.
- Første dobbelt væsentlighedsanalyse: Denne analyse giver os et klart overblik over, hvordan vores aktiviteter påvirker omverdenen – og hvordan omverdenen påvirker os. Det er et centralt værktøj til at prioritere vores indsatser og forstå de risici og muligheder, der ligger i ESG-området.
Dyk ned i vores ESG-rapportering, som du finder på side 21 i vores Årsrapport