Daniel Dalbøge er ny Partner i BDO

Fra trainee til Partner: Daniel Dalbøge er ny Partner hos BDO i Hirtshals

Daniel Dalbøge er blevet udnævnt som Partner på vores lokale kontor i Hirtshals. Vi har stillet Daniel tre spørgsmål – et om ham, et om BDO og et om branchen: 

Hvad motiverer dig mest i hverdagen – både professionelt og personligt?

”Jeg bliver motiveret af at kunne gøre en forskel for mine kunder og mine kolleger. Det er fedt at kunne bidrage til at løse udfordringer og være med til at skabe resultater, der giver værdi for både kunder og kolleger”. 


Hvad skal BDO kendes for om fem år, hvis det står til dig?

”Jeg synes allerede, vi er et godt sted. Vi har en enorm styrke i vores lokale tilstedeværelse, fordi vi derfor er nærværende og til stede i lokalområdet – tæt på vores kunder. Herfra kan vi yde revision og rådgivning i øjenhøjde, og trække på et netværk af kolleger, der er specialiseret inden for alt fra skat, moms, selskabsret, generationsskifte mv.”


Hvad ser du som den største udfordring som revisor lige nu?

”Vi lever i en omskiftelig verden, som har betydning for både os revisorer, men også for vores kunder. Det er vores fornemste opgave at være opdateret på lovkrav, afgifter og andre indirekte påvirkninger, som kan have betydning for vores kunders virksomheder, så vi kan rådgive dem på bedst mulig vis”. 


Hvem er Daniel? 

34-årige Daniel startede i 2012 som trainee på BDO’s kontor i Hirtshals. Siden da har hans karriere taget form. Daniel har læst en HD og cand.merc.aud. ved siden af jobbet, og i 2023 bestod han eksamen til statsautoriseret revisor. 

Til dagligt arbejder Daniel med rådgivning, revision og regnskab til en bred vifte af små- og mellemstore virksomheder, herunder særligt inden for fiskeri, handel, ejendomsinvestering og håndværkerbranchen. Derudover underviser Daniel også internt i BDO. 

Privat bor Daniel i Nørresundby. Han nyder at være social sammen med venner og familie, men elsker også at komme ud i naturen for at sejle i kajak eller gåture i skoven.