Bruttotrækordninger er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor en lønmodtager accepterer en lønnedgang for i stedet at modtage et eller flere personalegoder fra sin arbejdsgiver. Der er altså tale om personalegoder, som reelt ikke koster arbejdsgiveren noget bortset fra lidt administration. Goderne betales af lønmodtageren selv.
Når sådanne ordninger overhovedet er interessante, skyldes det skattereglerne. Mens pengeløn altid beskattes krone for krone, så er det ikke alle personalegoder, som beskattes med et beløb svarende til værdien af godet. Nogle bestemte goder beskattes således med et mindre beløb, og for disse goder er en bruttotrækordning en fordel. Ikke for andre.
Bruttotrækordningerne er blevet voldsomt populære inden for de senere år, men politiske indgreb mod visse personalegoder har dog begrænset udbredelsen. Nedenfor giver vi en oversigt over de personalegoder, som det fortsat kan være interessant at etablere som bruttotrækordninger. Vi beskriver også de krav Skattestyrelsen stiller for at godkende sådanne ordninger.
Hvilke personalegoder?
Bruttotrækordninger kan med fordel etableres i forhold til følgende personalegoder:
- Fri telefon
- Bredbåndsforbindelse til hjemmet
- Pendlerkort til bus og/eller tog
- Massage
- Brobizz
- Aviser
- Uddannelser
- Parkering ved arbejdspladsen
Fri telefon
Dækker de tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler for en telefon, som medarbejderen bruger til privat telefoni. Det kan være en mobiltelefon eller en fastnettelefon eller begge dele. Uanset om arbejdsgiveren betaler for en eller flere telefoner, beskattes medarbejderen af et fast beløb på 3.000 kr. årligt. Hvis de private telefoniudgifter overstiger dette beløb, er en bruttotrækordning en fordel.
Bredbåndsforbindelse til hjemmet
En arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse til hjemmet er helt skattefri, hvis medarbejderen via forbindelsen kan koble sig på arbejdsgiverens netværk. Dette gør en bruttotrækordning omkring dette gode særlig interessant. Dette gælder dog også, selvom der ikke kan kobles op på arbejdsgiverens netværk, idet godet i så fald beskattes på samme måde som fri telefon, det vil sige med 3.000 kr. årligt, hvilket normalt vil være mindre end den faktiske udgift. Og betaler arbejdsgiveren både for en privat telefon og for en bredbåndsforbindelse, bliver fordelen endnu større, idet der i så fald kun sker beskatning hos medarbejderen med 1 x 3.000 kr. årligt, idet goderne i skattemæssig henseende ses under ét.