Skattemæssigt opstår der ofte tvivl om, hvor grænsen går mellem de skattefrie rejser og de skattepligtige rejser. Altså om, hvornår deltagerne i sådanne rejser og udflugter risikerer at skulle betale skat af værdien af rejsen.
Og antallet af sager herom vokser i takt med, at priserne på flybilletter falder. Hvor en rejse til Paris eller London en gang var forbeholdt de få, så er firmaudflugter til disse destinationer nu om dage næsten lige så almindelige som en tur i Tivoli.
Der findes ikke nogen sikker opskrift på en skattefri studierejse eller firmaudflugt, men på baggrund af praksis giver vi nedenfor nogle gode råd om, hvad der især bør tages hensyn til.
Hovedbetingelsen for skattefrihed
Hvis rejsen eller udflugten skal være skattefri for deltagerne, er det en betingelse, at turen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser.
Det betyder, at deltagerne skal have et udbytte af turen, som de kan bruge i deres arbejde.
Hvis turen nærmest har karakter af ferie, eller ligefrem gives som belønning, er værdien af rejsen skattepligtig.
Fra praksis kan der - som to yderpunkter - henvises til følgende eksempler:
Et honorarlønnet bestyrelsesmedlem i en sparekasse blev anset for skattefri af sin deltagelse i en studierejse til England, der var arrangeret af sparekassen. Formålet med turen var at give deltagerne et indblik i engelsk landbrug, finansiering og rådgivningsforhold. Landsskatteretten vurderede på den baggrund, at den pågældende ved rejsen erhvervede sig en viden, der kom ham til gode som medlem af bestyrelsen.
Derimod blev personalet i et revisionsfirma anset for skattepligtig af værdien af en firmaudflugt til Prag, fordi rejsen i overvejende grad var af turistmæssig karakter. Rejsen foregik fra fredag til mandag, og selvom der i programmet var afsat tid til sædvanlige personalemøder, så var størstedelen af tiden til fri disposition for deltagerne eller afsat til turistmæssige aktiviteter.