Det interaktive spil ’BDO Business Game’ giver studerende på landets handelsgymnasier og erhvervsskoler et indlæringsboost

01 maj 2017

BDO i Danmark har udviklet et interaktivt spil BDO Business Game. Spillet anvendes på landets
handelsgymnasier og erhvervsakademier. Udover at skabe interesse for at arbejde som rådgivende revisor,
så giver Businessspillet også et realistisk indblik i, hvilke udfordringer der er ved at drive en virksomhed.

Og i en eksamenstid er det en perfekt måde at repetere og forstå virksomhedsøkonomi på. Jens Erik
Ostenfeld, der er lektor ved Aarhus Handelsgymnasium, er begejstret. Han bruger spillet i skolens
profilfag Virksomhedsøkonomi ”Spillet passer perfekt ind i undervisningen, og det er i øjenhøjde med, hvad mine elever synes er interessant. Konkret kommer vi til at repetere op til eksamen på en noget sjovere måde i år; for med spillet kan vi komme hele vejen omkring eksamensstoffet på en god måde.”

Virkelighedsnært spilunivers udviklet af branchespecialister

Spillet er fyldt med realistiske udfordringer, konkrete opgaver og beslutninger, som de studerende i
grupper skal tage stilling til undervejs, efterhånden, som spillet udvikler sig. BDO Business Game
henvender sig primært til 2.-3. års studerende (alderen 17 -24 år) på landets handelsgymnasier og
studerende på erhvervsakademierne med linjerne Finansøkonom og Financial Controller.

Om sin klasses oplevelser med spillet fortæller Mark Holm Christiansen, der er underviser i
Virksomhedsøkonomi på HHX i Viby: ”Det her spil er rigtig lærerigt og samtidig sjovt. Jeg kan se, at mine elever er bidt af det. Koblingen mellem et spilunivers, som de unge kender og virksomhedscases, der er virkelighedsnære, er simpelthen bare god. Mine elever sidder og slår op i deres bøger, når der er noget, de er i tvivl om. Det her udvider de opgaver, de sidder og arbejder med til dagligt på en god måde. ”

Undervisningsministeriet har vist interesse for spillet, der roses for at koble teori med en praksisnær og realistisk tilgang til ”rigtig” virksomhedsøkonomi. I et nutidig og fremtidssikret læringsmiljø efterspørges der nytænkning og undervisningsmateriale, som er i øjenhøjde med de studerende, og dette indfrier BDO Businessgame til fulde.

En professionel spillevejledningsfilm er udviklet, og spilplatformen er hostet på BDO’s egen server. Du kan se den her på vores hjemmeside.

Brug for mere information? Lad os hjælpe

Chief People Officer, Trine Remin Ankjær mobile: +45 41 96 19 55/mail: tra@bdo.dk

Manager, Marketing, Irene Hviid, mobil +45 41 96 19 59/mail: irh@bdo.dk

Consultant, HR, Karin Holm, mobil +45 41 96 19 59/mail: kah@bdo.dk

Manager, Communication, Marianne Halse Gravesen, +45 41 96 19 64/mail: mag@bdo.dk