At medbringe et barn i en mandskabsvogn anses – uanset årsagen – for privat personbefordring, og det må en sådan bil ikke anvendes til. At gøre det betyder derfor, at afgiftsfritagelsen ryger, og det koster dyrt.
Mandskabsvogne defineres som varebiler, der er konstrueret og indrettet til befordring af både mandskab og materiel. Førerkabinen skal være indrettet til befordring af mindst fire personer, og der skal være mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet/-rummet, som skal have et større flademål end personkabinen.
Sådanne biler er fritaget for registreringsafgift. Derfor er reglerne for anvendelse af disse noget strengere end for andre gulpladebiler. De må således kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af maskiner, værktøj og materialer samt af personer, der arbejder i virksomheden eller er tilknyttet denne. Såkaldt svinkeærendekørsel er i modsætning til almindelige gulpladebiler, jf. denne artikel, ikke tilladt.
Sagen om motorcykelforhandleren
Skatteforvaltningen offentliggjorde sidste sommer en byretsdom i en sag om anvendelse af en sådan mandskabsvogn. Sagen handlede om en forhandler af motorcykler, der i mange år havde kørt motocross i sin fritid, og som sidenhen havde etableret et motocross-team i tilknytning til sin virksomhed.
En søndag i september 2014 blev han på vej hjem fra et løb stoppet af en politibetjent, som optog rapport, idet betjenten mente, at bilen måske ikke blev anvendt til et lovligt formål, blandt andet fordi motorcykelforhandlerens bror, som ikke var ansat i virksomheden, og dennes mindreårige datter var passagerer i bilen. Dette skyldtes, at broderen havde hjulpet til under løbet. Datteren havde været på samvær hos ham i den pågældende weekend og var med, fordi han ikke kunne få hende passet.
Skatteforvaltningen rejste på baggrund af politirapporten krav om efterbetaling af registreringsafgift med hele 170.558 kr., fordi myndighederne ikke mente, at hverken broderen eller dennes datter kunne sidestilles med ansatte i virksomheden.
Byretten gav imidlertid motorcykelforhandleren medhold i, at reglerne ikke var overtrådt. Det skete med den begrundelse, at broderen var en del af motocross-holdet, og at han på dagen havde hjulpet sin bror (forhandleren) med at servicere virksomhedens kunder, samt at han i denne forbindelse havde været underlagt sædvanlig instruktion og kontrol af broderen. Med hensyn til broderens datter fastslog retten, at der i en situation, hvor et mindreårigt barn med et pasningsbehov følger sin far på et ulønnet arbejde, skal ske identifikation mellem barnet og forælderen. Derfor måtte hun gerne være passager i bilen. Du kan læse vores omtale af byretsdommen i denne artikel.
Dommen anket
Skatteforvaltningen anså sagen for principiel og ankede derfor dommen til Østre Landsret, der for nylig har afsagt dom i sagen, og som gav skattemyndighederne medhold.
Landsretten var ikke uenig i, at broderen kunne medbringes i bilen som ulønnet hjælper i virksomheden. Dette gjaldt imidlertid ikke for broderens datter. I modsætning til byretten fandt landsretten ikke, at der kunne ske identifikation mellem barnet og forælderen. Medtagelsen af barnet var derfor udtryk for privat personbefordring, hvilket ikke er tilladt. Opkrævningen af registreringsafgiften var således i orden. Forhandleren skulle udover egne advokatomkostninger også betale sagsomkostninger med 64.000 kr.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.