Kørsel i en mandskabsvogn på en søndag vækker opsigt, og medbringer man i bilen et nært familiemedlem, som ikke er ansat i virksomheden, er risikoen for en skattesag overhængende, men den slags kan dog også ende lykkeligt.
Mandskabsvogne er fritaget for registreringsafgift. Derfor er de selvsagt interessante for mange virksomheder, hvor transport af materiel og mandskab er en del af dagligdagen, fordi de er billigere at anskaffe end andre varebiler.
En mandskabsvogn defineres som en varebil, der er konstrueret og indrettet til befordring af både mandskab og materiel. Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer, og der skal være mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet/varerummet, som skal have et større flademål end personkabinen.
Anvendelse
På grund af afgiftsfritagelsen er reglerne for anvendelse af mandskabsvogne noget strengere end for andre gulpladebiler. Mandskabsvogne må således kun bruges til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af maskiner, værktøj og materialer samt af personer, der arbejder i virksomheden eller er tilknyttet denne. Såkaldt svinkeærendekørsel er fx ikke tilladt.
Skatteforvaltningen udsendte i 2016 et styresignal om, hvornår en person kan anses for at arbejde i virksomheden med den konsekvens, at den pågældende må køre med i bilen. Det styresignal fik en hel central betydning i en retssag, der blev afgjort sidste år.
Krav om registreringsafgift på 170.558 kr. mod motorcykelforhandler
Sagen handlede om en forhandler af motorcykler, der i mange år havde kørt motocross i sin fritid, og som sidenhen havde etableret et motocross-team i tilknytning til sin virksomhed. Et hold som forhandleren fulgte rundt til alle løb, idet han havde indrettet et mobilt værksted i en trailer for at kunne servicere holdet under løbene.
En søndag i september 2014 blev han på vej hjem fra et løb stoppet af en politibetjent, som optog rapport, idet betjenten mente, at bilen måske ikke blev anvendt til et lovligt formål, blandt andet fordi motorcykelforhandlerens bror, som ikke var ansat i virksomheden, og dennes mindreårige datter var passagerer i bilen. Dette skyldtes, at broderen havde hjulpet til under løbet. Datteren havde været på samvær hos ham i den pågældende weekend og var med, fordi han ikke kunne få hende passet.
Skatteforvaltningen rejste på baggrund af politirapporten krav om efterbetaling af registreringsafgift med hele 170.558 kr., fordi myndighederne ikke mente, at hverken broderen eller dennes datter kunne sidestilles med ansatte i virksomheden.
Byretten gav imidlertid motorcykelforhandleren medhold i, at reglerne ikke var overtrådt.
I sin dom lagde retten vægt på, at broderen var en del af motocross-holdet, og at han på dagen havde hjulpet sin bror (forhandleren) med at servicere virksomhedens kunder, samt at han i denne forbindelse havde været underlagt sædvanlig instruktion og kontrol af broderen.
Med hensyn til broderens datter fastslog retten, at der i en situation, hvor et mindreårigt barn med et pasningsbehov følger sin far på et ulønnet arbejde, skal ske identifikation mellem barnet og forælderen. Derfor måtte hun gerne være passager i bilen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.