Nicolai Thorsted er ny skattechef hos BDO
06 september 2019
Som Partner og Head of Tax Legal i BDO får Nicolai Thorsted ansvar for BDO’s stærkt vækstende forretningsomfang indenfor skatteområdet. Nicolai Thorsted kommer fra advokatbranchen, hvor han i snart 20 år har rådgivet om bl.a. skatter og afgifter i forbindelse med generationsskifter, virksomhedsoverdragelser og omstruktureringer.
Nicolai Thorsted bor med sin hustru, Line og deres fire børn på Frederiksberg. Fritiden går med familien og tennis.
BDO, der i Danmark har over 1200 medarbejdere og en årlig omsætning i seneste regnskabsår på 1 mia. kr., favner såvel taxservices for danske og udenlandske virksomheder som for virksomheder i den offentlige sektor. Det internationale BDO-netværk i mere end 160 lande muliggør globalt samarbejde verden over.