Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Dansk Revision Svendborg bliver en del af BDO Danmark

17 august 2017

BDO og Dansk Revision Svendborg går sammen og skaber et nyt, stort og stærkt statsautoriseret revisionskontor i Svendborg.

Dansk Revision Svendborg

Kontoret bliver en stærk revisions- og rådgivningsaktør på Sydfyn, hvor ca. 25 medarbejdere med stor erfaring og brede kompetencer, vil stå klar til at rådgive og servicere små og mellemstore virksomheder.

Kontoret i Svendborg bliver understøttet med en række specialafdelinger i BDO bl.a. inden for skat, moms, køb og salg af virksomheder m.m. samt et stærkt internationalt netværk.

Niels Duedahl, Jørn Skaarup Christiansen og Henrik Holm Fenger, indehaverne af Dansk Revision Svendborg er sikre på, at BDO’s bagland kan tilføre kunderne en endnu stærkere platform i fremtiden:

”Vi har i længere tid haft et ønske om at blive en del af et større fagligt fællesskab, så sammenlægningen sker som led i visionen om at fastholde og udbygge vores position som nærværende og professionelle samarbejdspartnere. Vi har en rigtig god virksomhed i dag med høj kundetilfredshed, og det ønsker vi at fremtidssikre ved at gå sammen med BDO i Svendborg. BDO har både kapaciteten og kompetencerne til at sikre, at det lykkes.”

Flemming Käehne, Senior Partner og statsautoriseret revisor fra BDO i Svendborg ser frem til samarbejdet:

”Der er allerede en rigtig god kemi mellem os og Dansk Revision Svendborg. Vi ser forventningsfuldt frem mod samarbejdet, da vores virksomheder allerede i dag er meget ens i adfærd og værdier. Jeg er sikker på, at vi kan trække på hinandens styrker og fortsat levere rådgivning med høj faglighed og indlevelse til vores kunder.”

I forbindelse med sammenlægningen, indtræder Niels Duedahl som seniorpartner i BDO, og ledelsen i BDO Svendborg vil fortsat bestå af:

  • Niels Duedahl, Senior Partner og statsautoriseret revisor
  • Jørn Skaarup Christiansen, registreret revisor
  • Henrik Holm Fenger, revisor HD(R)
  • Flemming Käehne, Senior Partner og statsautoriseret revisor

Fortsat rådgivning i øjenhøjde

Ledelsen understreger, at de eksisterende kunder ikke vil mærke forskel i den personlige betjening, de er vant til. De vil fortsat opleve, at deres revisor er helt tæt på dem og deres forretning i dagligdagen:

”Vores kunder kan fortsat forvente en effektiv og nærværende rådgivning, og det er de samme medarbejdere, der vil servicere dem også i fremtiden. Vi bliver blot et stærkere team, som sammen bl.a. kan trække på BDO’s specialafdelinger, hvis vores kunder skulle have specifikke behov.”

BDO og Dansk Revision Svendborg flytter sammen den 1. oktober 2017
I forbindelse med sammenlægningen flytter det nuværende BDO ind hos Dansk Revision Svendborg, Norgesvej 2, 5700 Svendborg.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enten Dansk Revision Svendborg på telefon 62 20 18 18 eller BDO Svendborg på telefon 63 21 60 00.