Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

SKAT kontrollerer brugere af eksportmomsordningen

24 februar 2016

SKAT har på det seneste varslet kontrolbesøg hos en del af de virksomheder, der bruger eksportmomsordningen. Og endnu flere kan nok se frem til et besøg. Nogle af besøgene ender formentlig med et tilbagebetalingskrav.

Eksportmomsordningen er en særlig ordning for virksomheder, der eksporterer. Ordningen har til formål at forbedre virksomhedernes likviditet og nedbringe deres finansieringsomkostninger.

Eksportmomsordningen består af 2 dele. Dels af en periodisk likviditetshjælp. Dels af en mulighed for et mere permanent rentefrit lån. Den første er lidt mere administrationskrævende end den anden, men ikke meget.

Det administrationskrævende består i, at virksomheden skal have et ekstra momsnummer og fakturere sin eksport i 2 led. Først en intern fakturering og derefter en ekstern.

Den eksterne faktura skal indeholde oplysninger om eksportenhedens eget SE-nummer og om kundens momsnummer.

Det er ikke et krav, at den interne faktura sendes før eller samtidig med den eksterne faktura. Faktureringen fra hovedenheden til eksportenheden må gerne ske på uge- eller månedsbasis for alle de eksterne fakturaer, som er sendt i perioden.

Eksportmomsordningen er interessant for alle virksomheder, der sælger til udlandet. Dog især for de virksomheder, hvor likviditet er en knap faktor og/eller som har dyre lån. Og jo større eksporten er, jo større fordel er der ved ordningen.

En virksomhed på månedsafregning, der årligt eksporterer for 48 mio. kr., kan opnå en periodisk likviditetshjælp på 1 mio. kr. i mindst 15 dage hver måned samt et stående lån på næsten 700.000 kr. Og en virksomhed på kvartalsafregning, der årligt eksporterer for 24 mio. kr., kan opnå en gennemsnitlig likviditetshjælp på 750.000 kr. i ca. 10 måneder om året samt et stående lån på knap 350.000 kr. Alt sammen rentefrit.

Fokus i de kontrolbesøg, som SKAT er begyndt på, synes i første række at blive de interne processer og forretningsgange hos de udvalgte virksomheder. Herunder, om der faktureres fra det korrekte momsnummer, når der udstedes faktura til kunden.

SKAT vil formentlig også kontrollere, at den interne fakturering fra hovednummeret til eksportmomsnummeret sker på korrekt vis, således at der fx ikke medtages salg af varer, der fysisk aldrig har været i Danmark.

Langt de fleste af de fejl, som virksomhederne begår i forhold til eksportmomsordningen, opstår, fordi virksomhederne ikke får tilrettet deres økonomisystemer fra starten. Dette gør det ofte nødvendigt med manuel håndtering af eksportsalget, hvilket ikke bare er ressourcekrævende, men også øger risikoen for fejl ganske markant. Meget af vores rådgivning inden for området angår derfor netop tilretning af økonomisystemer.

SKAT er traditionelt set meget fokuserede på formalia. Altså, om reglerne følges til punkt og prikke. Selv små og måske relativt uvæsentlige fejl kan derfor få stor betydning. Derfor er der god grund til, at brugere af eksportmomsordningen gennemgår deres forretningsgange, inden de får besøg fra SKAT.

I vores Viden-Om-serie har vi udgivet en særskilt artikel om eksportmomsordningen. Der kan du læse mere om reglerne.