Når hovedaktionærer handler med sig selv

04 juni 2014

Domstolene holder hånden over SKAT i værdiansættelsessager. Kun hvis den skønnede værdi er åbenbart urimelig, eller hvis skønnet er foretaget på et fejlagtigt grundlag, går domstolene imod SKAT.

Når hovedaktionærer handler med deres eget selskab, skal prisen på det handlede naturligvis sættes til markedsværdien. Ellers er der tale om maskeret udlodning.

I mange tilfælde kan det imidlertid være svært at sige, hvad der er den præcise markedsværdi af en bestemt bil, en ejendom, en post aktier eller hvad der ellers handles. Prisen må derfor fastsættes skønsmæssigt på basis af en konkret vurdering.

Det er et område, hvor der ofte opstår skattesager efterfølgende. SKAT er jævnligt af den opfattelse, at parterne er lovligt optimistiske med hensyn til markedsværdien, når hovedaktionæren er sælger, og rigeligt pessimistiske, når hovedaktionæren er køber.

Østre Landsret har for ganske nylig afsagt dom i en sådan sag. Den handlede om et tilfælde, hvor et selskab i juni 2008 havde indkøbt en Audi-personbil for 818.657 kr., men allerede 6 måneder senere videresolgt den til hovedaktionæren for 500.000 kr.

SKAT mente ikke, at videresalgsprisen svarede til markedsværdien og fastsatte denne skønsmæssigt til 700.000 kr. og beskattede i konsekvens heraf hovedaktionæren af maskeret udlodning med 200.000 kr. I marts 2011 solgte hovedaktionæren bilen til en forhandler for 480.000 kr.

Under sagens behandling blev der udmeldt syn og skøn, og skønsmanden vurderede, at bilen i december 2008 kunne være solgt til en forhandler for 625.000 kr., og at forhandleren efterfølgende ville have sat bilen til salg for 725.000 kr.

Landsretten gav SKAT medhold, idet det udøvede skøn ikke var foretaget på et fejlagtigt grundlag og ikke havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Kommentar

Dommen – som du kan læse her - er ikke overraskende.

Der findes mange sager, hvor der er ofret betydelige ressourcer på at afholde syn og skøn over værdien af bestemte aktiver, og ofte er det skønne spildte kræfter. Spørgsmålet er nemlig ikke, hvorvidt den af SKAT ansatte værdi er rigtig, men derimod om SKAT har udøvet skønnet på et fejlagtigt grundlag, og om det har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Og det er sjældent tilfældet. Derfor vinder SKAT næsten altid.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.