Moms ved brug af udenlandske håndværkere

28 januar 2014

Selvom en dansk bygherre indgår aftale med en dansk hovedentreprenør, kan han stadig risikere at komme til at hæfte for moms af ydelser, som er leveret af hovedentreprenørens udenlandske underleverandører.

Mange danske byggeopgaver løses af udenlandske håndværkere, som i de fleste tilfælde agerer som underleverandører til danske hovedentreprenører.

Sådanne ydelser er almindeligvis omfattet af reglerne af omvendt betalingspligt. Det betyder, at modtageren af disse skal betale dansk erhvervelsesmoms. Normalt vil det være hovedentreprenøren, som er ”modtager” af ydelsen, men hvis denne blot har fungeret som et uselvstændigt mellemled, havner regningen hos bygherren.

Problemstillingen kan illustreres med en netop offentliggjort dom. Den konkrete sag handlede om et dansk ejendomsselskab, der havde indgået aftale med en dansk hovedentreprenør om renovering af en af selskabets ejendomme. I praksis var størstedelen af arbejdet udført af en litauisk underentreprenør.

Selvom bygherren allerede havde betalt hovedentreprenøren for byggeriet, herunder altså også for underentreprenørens arbejde, rejste SKAT krav om, at bygherren skulle betale et beløb på ca. 1,2 mio. kr. i erhvervelsesmoms for det af underentreprenøren udførte arbejde, da denne ifølge SKAT måtte anses for at have arbejdet direkte for bygherren og ikke for hovedentreprenøren.

SKAT henviste herved i første række til, at bygherren under hele byggeriet alene havde kommunikeret med en repræsentant for underleverandøren og på intet tidspunkt interesserede sig for forholdene hos hovedentreprenøren.

Dette var bygherren ikke enig i, og da hovedentreprenøren i mellemtiden var gået konkurs, således at en kreditnota på momsbeløbet ikke var mulig, valgte denne at indbringe afgørelsen først for landsskatteretten og derefter for byretten.

Og heldigvis for bygherren blev afgørelsen omstødt af byretten, som fastslog, at bygherren ikke skulle betale erhvervelsesmoms. Det skete med den begrundelse, at der intet usædvanligt var i, at hovedentreprenøren i stort omfang anvendte underentreprenører til at udføre arbejdet, og at hovedentreprenøren havde været behørigt registreret med dansk adresse, havde været momsregistreret og haft egne bankkonti, hvortil bygherren havde indbetalt fakturabeløbene. Ud fra en konkret vurdering kunne det derfor ikke lægges til grund, at hovedentreprenøren alene havde fungeret som et uselvstændigt mellemled.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.