Lønaftaler mellem ægtefæller

14 december 2016

Ægtefæller, der i fællesskab driver en personligt ejet virksomhed, kan ikke frit dele overskuddet mellem sig, men er henvist til at bruge reglerne om medarbejdende ægtefæller. Skattemæssigt kan en lønaftale være bedre.

I skattemæssig henseende skal overskuddet af en fællesdrevet virksomhed beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad må antages at være den drivende kraft i virksomheden.

Dog kan op til halvdelen af overskuddet overføres til beskatning hos den anden ægtefælle. Den i skattemæssig henseende ”medarbejdende” ægtefælle. Der gælder dog et maksimum for denne overførsel. I 2017 kan der således maksimalt overføres 230.600 kr. til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

Denne overgrænse ligger langt fra topskattegrænsen, der i 2017 udgør 479.600 kr., og kan derfor medføre en merskat på op til ca. 40.000 kr. i forhold til en ligedeling uden overgrænse.

Lønaftale
I stedet for at bruge reglerne om medarbejdende ægtefælle kan parterne frit aftale, at den ”medarbejdende” ægtefælle lader sig ansætte i virksomheden på almindelige vilkår. I så fald gælder der ikke noget loft for lønnen, der dog skal ligge inden for rammerne af, hvad en anden medarbejder med tilsvarende kvalifikationer og arbejdsindsats ville have fået.

Overgang til lønansættelse kan ske på et hvilket som helst tidspunkt af året, men der kan ikke ske overførsel af overskud efter reglerne om medarbejdende ægtefælle i samme år, som ægtefællen er ansat i virksomheden. Derfor tilråder vi altid, at overgangen sker ved et årsskifte.

Lønaftalen skal ikke indsendes til SKAT, men dokumenteres ved, at der løbende indeholdes og afregnes kildeskat ved udbetaling af løn til ægtefællen. Vi tilråder dog altid, at der udarbejdes en egentlig ansættelseskontrakt.

Ægtefælleinteressentskab
En anden mulighed for en mere fri fordeling af virksomhedsoverskuddet i en fællesdrevet virksomhed består i at gøre denne til et interessentskab mellem ægtefællerne. Dette betyder, at der skal oprettes en I/S-kontrakt, og at virksomhedens leverandører og långivere – samt ikke mindst skattemyndighederne – skal orienteres om, at ægtefællerne nu begge hæfter for virksomhedens forpligtelser.

Hvad er bedst?
Det kræver en konkret vurdering at afgøre, om en lønaftale er bedre end et interessentskab.

Er der andre ansatte i virksomheden, taler dette umiddelbart for en lønaftale, fordi der i så fald allerede er en procedure for lønadministration. Tilsvarende gælder, hvis den fælles hæftelse i et interessentskab kan tænkes at få et reelt indhold. Er hæftelsesspørgsmålet derimod uden betydning, og er der ikke andre ansatte, taler dette for I/S-modellen.