Hovedaktionærer skal have en rimelig løn

24 februar 2016

Normalt kan skattemyndighederne ikke bestemme, hvor stor en løn en hovedaktionær skal hæve, men hvis denne ønsker udbetalt skattefrie kørepenge mv., må lønnen ikke være ubetydelig.

To betingelser skal være opfyldt, for at en virksomhed kan udbetale skattefrie godtgørelser til en medarbejder.

For det første må godtgørelserne ikke være en del af lønnen, men udelukkende en kompensation for afholdte udgifter til kost, logi og/eller kørsel (befordring). Det betyder, at den ansatte ikke må acceptere en lavere løn end ellers mod at få udbetalt skattefrie godtgørelser.

For det andet må lønnen ikke være af ubetydelig størrelse. Der findes ingen faste regler eller praksis for, hvad der skal forstås herved, men som en grov tommelfingerregel går vi normalt ud fra, at den ikke må være under 100 kr. i timen.

Vanskelighederne med at opfylde kravene er utvivlsomt størst i forhold til udenlandske håndværkere, landbrugsmedhjælpere og bygningsarbejdere, der i kortere eller længere perioder arbejder her i landet, men også for helt almindelige hovedaktionærer kan reglerne volde problemer, fordi disse i nogle tilfælde vælger kun at hæve en ganske lille løn i deres selskab.

Vi har for ganske nylig været involveret i to sager, der både viser, hvor stor interesse SKAT udviser for området, og hvor svært det kan være præcis at angive, hvad der skal til for at opnå deres accept.

Den ene sag angik et selskab, som i årene 2012-2014 havde udbetalt et årligt vederlag til sin hovedaktionær på 12.000 kr. samt skattefrie kørepenge med over 70.000 kr. i alle tre år. Dette fandt SKAT i orden, efter at det var oplyst, at der ikke var udbetalt skattefrie kørepenge i 2015, og at selskabet i øvrigt fremadrettet ville sørge for nærmere dokumentation for, hvor mange timer hovedaktionæren arbejdede.

Den anden sag drejede sig om et selskab, der i årene 2012 og 2013 havde honoreret hovedaktionæren med et vederlag på henholdsvis knap 14.000 kr. og knap 13.000 kr., men samtidig udbetalt skattefrie kørepenge med samlet omkring 90.000 kr. for de to år.

I denne sag fandt SKAT ikke, at kravet til lønnens størrelse var opfyldt, og krævede derfor skat af kørepengene. Dette skete med den yderligere begrundelse, at der ikke fra selskabets side var ført tilstrækkelig kontrol med, at betingelserne for skattefri udbetaling var opfyldt. I sin afgørelse anførte SKAT følgende herom:

”For at kunne dokumentere, at der er ført kontrol bør der foreligge skriftligt materiale, evt. løbende tages et billede af kilometertælleren eller selskabets revisor kan foretage kontrollen.”

Selvom sagerne på mange måder lignede hinanden, fik de altså et forskelligt udfald. De er derfor udmærkede eksempler på, at alle sager afgøres efter en konkret vurdering, og at selv små ting kan blive tillagt stor betydning.

I vores øjne er afgørelsen i den sidste sag ganske problematisk. Ikke kun på grund af lønnens størrelse, men også på grund af synspunktet omkring den manglende kontrol. Efter vores opfattelse er der ikke belæg for krav om, at der tages billeder af kilometertælleren endsige revisorkontrol. Afgørelsen forsøges derfor omgjort.