Den omvendte betalingspligt giver stadig udfordringer

24 februar 2016

Udbredelsen af omvendt betalingspligt på momsområdet, som betyder, at sælger skal fakturere uden moms, mens køber til gengæld skal beregne erhvervelsesmoms, kræver tilretninger i mange økonomisystemer.

Med virkning fra den 1. juli 2014 blev der indført omvendt betalingspligt ved indenlandsk B2B-handel med visse arter af it-udstyr, herunder først og fremmest smartphones, tablets og bærbare computere. Vi omtalte reglerne i en artikel i Depechen 2014, nr. 11.

Den omvendte betalingspligt, hvor køberen altså skal beregne erhvervelsesmoms, er i de senere år blevet mere og mere udbredt og gælder i dag i Danmark også for indenlandsk salg af metalskrot, CO2-kvoter og investeringsguld. Udbredelsen sker som et værn mod momssvindel.

Den omvendte betalingspligt har ingen økonomisk effekt for virksomhederne. Til gengæld giver den en række praktiske udfordringer. I en artikel i Depechen 2014, nr. 19, gav vi opskriften på, hvordan omvendt betalingspligt mest hensigtsmæssigt kan håndteres i bogholderiet. Det har siden været en af vores allermest googlede artikler.

Ikke desto mindre kan vi konstatere, at mange virksomheder stadig ikke bogfører og indberetter momsen korrekt, når de køber it-udstyr med omvendt betalingspligt. Det gælder især for udstyr, som ikke udelukkende bruges erhvervsmæssigt.

  • For en almindelig momsregistreret virksomhed er reglerne ellers ganske klare:For it-udstyr, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, skal erhvervelsesmomsen beregnes som 25 % af købsprisen og indberettes i rubrik ”salgsmoms”. Og et tilsvarende beløb skal indberettes i rubrik ”købsmoms”.
  • For it-udstyr, der både anvendes til erhvervsmæssige og private formål – typisk smartphones og bærbare computere – skal erhvervelsesmomsen beregnes og indberettes som ”salgsmoms” på samme måde som 100 % erhvervsmæssigt udstyr, men det er kun den erhvervsmæssige andel af momsbeløbet, der skal indberettes som ”købsmoms”.

Den del af købsmomsen, som ikke kan fradrages, er en del af anskaffelsessummen for udstyret og er enten fradrags- eller afskrivningsberettiget i skattemæssig henseende.

Udfordringen består dels i at fastsætte størrelsen af den erhvervsmæssige andel og dels i opsætningen af momskoder i økonomisystemet. Begge dele får vi fortsat mange henvendelser om.

For mobiltelefoner/smartphones og bærbare computere, hvor privat brug ikke kan udelukkes, men hvor omfanget heraf ikke kan dokumenteres, må den erhvervsmæssige andel fastsættes efter et skøn.

Hvis der er tale om mobiltelefoner eller smartphones, hvor brugeren beskattes af fri telefon, vil den erhvervsmæssige andel sjældent kunne sættes over 75 %.

For mobiltelefoner og smartphones, hvor brugeren ikke beskattes af fri telefon, samt for tablets og bærbare computere vil den erhvervsmæssige andel normalt kunne sættes noget højere.