Regnskabsmæssig behandling af koncernmellemværender mv.

Årsregnskabsloven stiller en række særlige krav til den regnskabsmæssige klassifikation og præsentation af en virksomheds mellemværender med andre virksomheder, når disse er nærtstående.

regnskab koncern

Mellemværender med nærtstående skal som udgangspunkt vises særskilt i balancen. Præsentationen afhænger af, om der er tale om mellemværender med tilknyttede virksomheder, med associerede virksomheder eller med andre virksomhedsdeltagere og/eller ledelsen. Ud over at mellemværenderne skal opdeles efter arten af modparten, skal der også ske opdeling på henholdsvis kort- og langfristet gæld og på henholdsvis anlægs- og omsætningstilgodehavender.

Mellemværender med tilknyttede virksomheder

Omfatter mellemværender med egne datter- og datter-datter-virksomheder, mellemværender med modervirksomheder i alle niveautrin samt mellemværender med disses dattervirksomheder, hvoraf nogle kan være virksomhedens søstervirksomheder.

Tilgodehavender hos og gæld til disse virksomheder skal præsenteres særskilt i balancen, men behøver ikke være specificeret på de enkelte virksomheder. Renteindtægter og -udgifter vedrørende disse mellemværender skal specificeres i en særskilt post enten i resultatopgørelsen eller i noterne.

Der gælder særlige regler for den regnskabsmæssige præsentation af mellemværender vedrørende selskabsskat under en sambeskatning. Se vores artikel herom i Depechen 2016, nr. 16.

Vi bliver ofte spurgt om reglerne for modregning, når to virksomheder i samme koncern har både et tilgodehavende og en gæld til hinanden. Det kan siges meget enkelt. Der kan kun ske modregning, når følgende 2 betingelser er opfyldt:

  • Virksomheden har en juridisk ret til at foretage modregning.
  • Virksomheden har til hensigt enten at nettoafregne eller foretage samtidig realisering af aktivet og indfrielse af forpligtelsen.

Mellemværender med associerede virksomheder

Omfatter mellemværender med virksomheder, der ikke er en dattervirksomhed, men hvor der besiddes kapitalandele i og udøves en betydelig indflydelse på. Normalt virksomheder, hvori der rådes over 20 procent eller mere af stemmerettighederne. Definitionen går kun nedad i forhold til virksomheden, der besidder kapitalandelene. For den underliggende virksomhed er der opad tale om en virksomhedsdeltager, jf. nedenfor.

Også tilgodehavender hos og gæld til associerede virksomheder skal præsenteres særskilt, men der gælder ikke noget krav om specifikation af renteindtægter og -udgifter vedrørende disse mellemværender.

Mellemværender med virksomhedsdeltagere og ledelse

Omfatter mellemværender med ledelsesmedlemmer samt med ejere af virksomheden. Dog skal et mellemværende med en modervirksomhed medtages som et mellemværende med en tilknyttet virksomhed, da denne har forrang.

Som udgangspunkt er det kun tilgodehavender, som skal anføres i denne særskilte post i balancen. Gæld bør dog også specificeres, hvis beløbet er væsentligt. For tilgodehavender hos et ledelsesmedlem stilles der krav om visse oplysninger herom i noterne.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.