• Daugaard Pedersen A/S
Case:

Daugaard Pedersen A/S

23 april 2018

Entreprenørvirksomheden Daugaard Pedersen A/S bygger på tillid – også i relation til revisoren, der er firmaets nærmeste rådgiver

Entreprenørvirksomheden Daugaard Pedersen A/S har mere end 30 års erfaring inden for branchen, og BDO har været med gennem alle årene. I dag har den velkonsoliderede virksomhed 25 ansatte, og man beskæftiger løbende 150 - 200 medarbejdere hos virksomhedens underentreprenører.

Daugaard Pedersen A/S har afdelinger placeret i Kolding, Glostrup og Aabenraa, og referencelisten over store gennemførte byggeprojekter er lang og imponerende:

”Vores speciale er erhvervsbyggeri, hvilket omfatter alt lige fra butikscentre og kontorhuse over lagerhaller til fabrikskomplekser. Vi har gennem årene opbygget en stor ekspertise inden for udvikling, opførelse og finansiering af erhvervsbyggeri, hvilket har givet os et solidt og godt renommé, ” forklarer administrerende direktør Jan Riis Nielsen: ”For godt et år siden skiftede ejerforholdet i Daugaard Pedersen A/S da Bjørn Pedersen, Anders Mathiesen og jeg selv trådte ind som ejere af virksomheden - her viste revisor Henning Wiese fra BDO sig som den perfekte facilitator, mægler – og ja, faktisk også som en glimrende ”huspsykolog”, der på fornem vis formåede at få enderne til at mødes.  Hennings indsigt i vores virksomhed og hans store viden om branchen, vi er i, er kæmpestor. ”

Jan har flere gange oplevet tyngden i Henning Wieses BDO-bagland, hvor der kan trækkes på eksperter fx inden for værdiansættelse, skat og moms.

”Henning var vores forhandlingsleder gennem overdragelsen, og han var god til hele tiden at finde løsninger, og allervigtigst at holde fokus på, hvad der var bedst for virksomheden. Han formåede at se det hele i helikopterperspektiv. Derfor var og er hans rådgivning yderst gennemarbejdet og værdifuld. ”

Fremtiden tegner lyst

Hos Daugaard Pedersen A/S styres hvert enkelt byggeprojekt stramt, og et rullende forecast er en del af den kontinuerlige opfølgning på, hvordan tingene udvikler sig. Sådan bliver det også for fremtiden i den solide entreprenørvirksomhed.

"Fremtiden byder på yderligere konsolidering for os, ” understreger Jan Riis Nielsen ”Vores polster skal være godt - også fremadrettet - både fordi vi har en ret konservativ indstilling til at drive virksomhed – vi er meget fokuserede på risikoafdækning - og fordi man i byggebranchen er uhyre konjunkturfølsom. Det er vigtigt at have noget at stå imod med i nedgangstider. Med Henning Wiese og BDO teamet i ryggen er vi helt trygge i forhold til, hvad fremtiden vil bringe, ” lyder det fra Jan Riis Nielsen.