Tidlig karriere i BDO

Er du på udkig efter en traineestilling, et studiejob, en praktikplads, eller er du (snart) færdiguddannet? Så kan du godt scrolle videre her.

Få opfyldt dine karrieredrømme 

Hos os skal alle medarbejdere kunne realisere deres drømme – både med på jobbet, på studiet og dem derhjemme. Vi tror på en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikler sig hver dag. Derfor får du både ansvar, udfordring og støtte, når du starter din karriere hos os.  

Her på siden kan du læse om, hvordan det er at være en del af BDO og hvilke muligheder du har, når du er ny i din karriere. Hvis du vil læse mere om livet som BDO’er, kan du gøre det her.

Bliv trainee

Er du interesseret i tal og kan du lide at arbejde med mennesker? Så kan du få en spændende start på din karriere som trainee hos os. Som trainee i BDO kan du vælge mellem to retninger: Du kan enten blive revisortrainee, hvor du arbejder med revision og rådgivning af enten private virksomheder eller store offentlige organisationer. Eller du kan blive trainee inden for business, services & outsourcing, hvor du arbejder helt tæt med vores kunder og udfører det forberedende arbejde, revisorerne skal bruge, når de skal lave kundens årsregnskab. Fælles for de to veje er, at du allerede fra første dag får mulighed for at fordybe dig og blive specialist inden for økonomi. Du får masser af kundekontakt og bliver en uundværlig rådgiver for en lang række virksomheder. Til gengæld lover vi, at vi vil tage din uddannelse meget alvorligt og klæde dig godt på til din fremtidige karriere.

Bliv revisortrainee

Er du interesseret i tal og kan du lide at arbejde med mennesker? Så få en spændende start på din karriere som revisortrainee hos BDO. Med opstart i september 2024, kan du kickstarte din fremtidige karriere hos os. Ansøg nu og bliv en del af vores team.


Som revisor-trainee kommer du til at udføre rådgivnings- og revisionsopgaver for en bred kundekreds og mange forskellige brancher, hvor der konstant er rettet fokus på de enkelte kunder og deres vækst. Du får dermed en dyb indsigt i de forskellige opgaver der forventes, når man er udlært trainee indenfor revision & regnskab, rådgivning og skat & moms. Det er vigtigt, at du indgår i tæt kundekontakt og trives med at løse forskellige faglige udfordringer i overensstemmelse med virksomhedernes specifikke værdier og behov. 

Bliv business & outsourcing trainee

Drømmer du om en fremtid inden for Business & Outsourcing? Så er chancen her for at starte din karriere hos BDO som trainee. Fra september 2024 kan du træde ind i en fremtid med de allerbedste muligheder. Vi søger talentfulde personer, der brænder for at hjælpe andre med at opnå deres drømme. Ansøg nu og bliv en del af vores team


Som trainee i BSO kommer du tæt på dine kunder, og du bliver virksomhedernes betroede sparringspartner, der rådgiver med tal og indsigter. BSO servicerer BDO’s kunder, og din hverdag vil derfor bestå af mange forskellige kundeopgaver. Du får tilmed stor indsigt i det danske erhvervsliv qua din store kontaktflade til den brede kundekreds og de mange virksomhedstyper. 

Vi tror på, at den bedste måde at lære er ved at gøre. Som trainee får du mulighed for at arbejde direkte med vores kunder og projekter. Dette giver dig en værdifuld hands-on erfaring og mulighed for at anvende din teoretiske viden i den virkelige verden.
Få et studiejob eller en praktikplads

Få et studiejob eller en praktikplads

Vi har studentermedhjælpere og praktikanter fra vidt forskellige uddannelser – og til vidt forskellige jobs. Vores kontorer og afdelinger på tværs af landet har løbende ledige stillinger i alt fra skat, moms og corporate finance til HR, marketing og IT. Vi sætter dine opgaver sammen, så de matcher dit studie, og vi lover, vi er fleksible, så der bliver tid til både rusuge og eksamener.
Hold øje med vores studiejobs og praktikpladser her
Se vores ledige stillinger her

Er du nyuddannet?

… Ja, så skal du selvfølgelig også holde øje med vores ledige stillinger!
Se vores ledige stillinger her

Fandt du ikke det, du søgte?

Du er altid meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Og vi mener det rent faktisk, når vi lover at læse den igennem. Nogle gange står vi nemlig og mangler lige præcis dig, selvom vi endnu ikke har fået lavet et stillingsopslag. 

Fortæl os, hvem du er, hvad du kan og hvad du drømmer om i dit arbejde. 

Kontaktpersoner