Folketinget indgik den 11. januar 2019 - som tillæg til Aftale om Pesticidstrategien 2017-2021 - en bred politisk aftale om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
BNBO bliver et virkemiddel til at beskytte grundvandet inden for nærområdet. De konkrete tiltag skal afværge, at pesticiderne når frem til grundvandsboringerne, hvorved kvaliteten af danskernes drikkevand øges.
Kravene til anvendelse af pesticider i specifikke områder skærpes for at beskytte landområder tæt på vandboringer. Disse udvalgte landområder vurderes nemlig at være mere udsatte på grund af risiko for en hurtigere nedsivning af pesticidrester, da der er kort afstand og transporttid til vandboringen. Det resulterer i en eventuel kortere nedbrydningstid af forurenede stoffer, hvilket øger risikoen for forurening af grundvandet.
Strategien om nedbringelse af pesticidforbruget i Danmark omfatter alle brugere af pesticider - herunder blandt andre offentlige myndigheder, fødevarevirksomheder, forhandlere af pesticider, jordbrugserhverv, private haveejere samt forbrugere.
De berørte landmænd, som lider et økonomisk tab som følge af dette, vil få en kompensation eller erstatning betalt over vandtaksten. Således skal der ydes erstatning i fase 1 og kompensation i fase 2.
Erstatningsfastsættelsen sker på baggrund af de almindelige regler og ud fra en konkret vurdering, hvor blandt andet den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af de restriktioner, der bliver pålagt på ejendommen, indgår i vurderingen. Det vil sige, at der skal foretages en individuel vurdering i hver enkelt sag.
Fase 2 omhandler et generelt sprøjteforbud, som er gældende for alle BNBO´er. Ved dette forbud vil der blive indført en kompensationsordning i forbindelse med forbuddet, så der tages højde for, at alle kan få dækket det fulde tab uanset EU’s statsstøtteregler.
Som konsekvens heraf vurderes det, at vandregningen for en gennemsnitlig husstand kan komme til at stige med ca. 8-12 kr. om året.
Regnskabsmæssigbehandling af udgifter til BNBO i vandforsyningsvirksomheder
Den regnskabsmæssige behandling af de forskellige BNBO-tiltag kræver en specifik vurdering i forhold til regnskabspraksis i den enkelte vandforsyningsvirksomhed. Områderne kan ikke altid behandles ens, og der skal skelnes henholdsvis mellem, hvilke udgifter der skal aktiveres under materielle aktiver og immaterielle aktiver, eller om de skal omkostningsføres. Der kan ligeledes være udgifter, der skal opdeles på flere af ovenstående arter.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver defineres som fysiske aktiver, der besiddes af virksomheden til brug i produktionen eller distributionen af varer og tjenesteydelser - eller med henblik på udlejning eller administrative formål - og som forventes anvendt i mere end én regnskabsperiode.
Eksempler på tiltag til beskyttelse af BNBO´er, der kan kategoriseres som materielle anlægsaktiver, er følgende:
- Dyrkningsfri jord
- Sprøjtemiddelfri drift
- Opkøb af jord
- Skovrejsning
- Flytning af vaskepladser
- Etablering af overvågningsboring.
Ovenstående er blot eksempler og skal revurderes i henhold til den specifikke virksomhed.
Ifølge årsregnskabsloven skal materielle anlægsaktiver som hovedregel måles til kostpris ved første indregning. Det opgøres som de direkte udgifter, det vil sige alle udgifter, der direkte kan henføres til aktivet ved anskaffelsen til og med tidspunktet, hvor aktivet er klar til brug. Desuden indgår indirekte omkostninger samt finansieringsomkostninger også som en del i denne indregningsmetode. En alternativ metode er måling til dagsværdi. Det kræver, at der foretages opskrivninger konsekvent og systematisk for samtlige aktiver i den samme kategori. Opskrivningen indregnes direkte på egenkapitalen på en bunden reserve. Ved realisation overføres opskrivningshenlæggelsen direkte via egenkapitalen til virksomhedens frie reserver.
Materielle anlægsaktiver skal afskrives på en systematisk måde over aktivets brugstid. Hvis enkeltelementernes brugstid for det pågældende aktiv afviger, skal de ved indregning i balancen behandles som er særskilt aktiv (dekomponering på aktiver). Det er vigtigt, at restværdien løbende revurderes, og at der foretages nedskrivning, hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver er defineret som identificerbare ikke-monetære aktiver uden fysisk substans, som er under virksomhedens kontrol og forventes at medføre fremtidige økonomiske fordele for virksomheden.
Eksempler på tiltag til beskyttelse af BNBO, der kan kategoriseres som immaterielle anlægsaktiver, er følgende:
- Dyrkningsfri aftale
- Naturprojekter
- Udarbejdelse af overvågningsprogram
- Opsporing af ubenyttede boringer og brønde
- Vandforsyningers pumpestrategi.
For virksomheder i regnskabsklasse B, C og D er der krav om indregning af alle erhvervede immaterielle aktiver.
Ved første indregning måles immaterielle anlægsaktiver til kostpris, det vil sige, hvor de direkte omkostninger er medtaget, og desuden kan det omfatte indirekte produktionsomkostninger og finansieringsomkostninger.
Afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver er over den forventede brugstid, og der foretages nedskrivning, hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Restværdi og brugstid skal revurderes løbende.
Hvilken del af udgifter til BNBO, der skal omkostningsføres i året, hvor udgiften afholdes, vil afgøres på grundlag af en konkret vurdering. Det vil ofte være dele af den konkrete udgift, der skal omkostningsføres.
Vandforsyningernes eventuelle omkostninger, som kan henføres til grundvandbeskyttelsen, kan indregnes som et tillæg til den økonomiske ramme for vandforsyninger omfattet af vandsektorloven.
Den skattemæssige behandling afhænger ligeledes af en konkret vurdering af den pågældende udgift.