Nyhedsbrev:

Tilbud til kommuner: Råderumsanalyser sikrer et budget i balance

07 november 2019

Stadig flere kommuner oplever, at økonomien er under pres, og at den løbende drift er i ubalance. Flere år med effektiviseringer og besparelser gør det sværere og sværere for kommunerne at blive ved med at pege på nye handlemuligheder.

Vil I sikre et budget i balance? BDO er de friske øjne, der hjælper dig med at finde områder, hvor I kan reducere omkostningsniveauet. Vores råderumsanalyser har hjulpet mange kommuner med at finde nye veje, der sikrer et budget i balance. 
 

SÅDAN HJÆLPER BDO

I vores råderumsanalyser screener vi alle eller udvalgte af kommunens driftsområder for effektiviseringspotentialer. Vi udarbejder konkrete budgetforslag, der kan fremlægges politisk og anvendes direkte i arbejdet med kommende års budget.

Formålet kan både være at hente eventuelle merforbrug eller at fastholde det nuværende serviceniveau for færre midler i udmøntningen af budget 2020 eller i forberedelserne til budget 2021.

Vores tilbud sammensættes præcis efter jeres behov og kan bestå af både inspirationsoplæg, seminardage, sektorspecifikke budget- og råderumsanalyser eller en større, tværgående råderumsanalyse:


Inspirationsoplæg

Oplægget vil give jer et indblik i, hvordan I kan arbejde med effektivisering, styring og strategi. Oplægget tager afsæt i konkrete analyse- og budgetprocesser, hvor BDO har bistået med analysekraft.
 

Seminardage

Vi faciliterer 2-3 seminardage for ledere på tværs af kommunens fagområder. Her bliver I klædt på til at udforme et konkret handlingskatalog, som kan sikre et budget i balance, og som understøtter kommunens målsætninger og fokusområder de næste to-fem år.
 

Tværgående råderumsanalyse

Vi screener alle kommunens driftsområder for effektiviseringspotentialer. Vi indleder med at benchmarke alle kommunens velfærdsområder med sammenlignelige kommuner samt regions- og landsgennemsnit. På baggrund af udgiftsscreeningen udvælger I selv tre-seks velfærdsområder, som vi går i dybden med i sektorspecifikke budget- og råderumsanalyser.
 

Sektorspecifik budget- og råderumsanalyse

I får her en dybdegående analyse af økonomi, styring og handlemuligheder på et udvalgt sektorområde. Vores analyser styrker de budgetansvarlige lederes kendskab til de håndtag, der kan optimere driften og derved sikre råde- og prioriteringsrum.
 

SKAL VI UDDYBE?

Kontakt os for at høre mere om BDO’s erfaringer med råderumsanalyser. Vi kigger gerne forbi til en uforpligtende snak om mulighederne hos jer.

Kontakt os