Med den politiske aftale om reformen af beskæftigelsesindsatsen er rammerne nu sat. Reformen indebærer
markante besparelser, forenkling af målgrupper og regler, nye frihedsgrader for kommunerne samt en tydeligere kobling mellem beskæftigelses- og socialområdet. For kommunerne betyder det både store muligheder – og store udfordringer.
Udviklingsbehov og nye løsninger
Forandringerne kræver nytænkning, optimering og ikke mindst en sikker implementering, der sikrer, at indsatsen
fortsat skaber værdi for borgere, virksomheder og det lokale arbejdsmarked – samtidig med at den kommunale økonomi balanceres inden for de nye rammer.
Vi ser en række helt centrale udviklingsbehov, som kommunerne bør forberede sig på:
- En indsats med færre lovkrav, større frihed og markant færre ressourcer kræver nye løsninger. Det kan handle om at gentænke kontaktformer, skabe mere virksomhedsnære indsatser, inddrage borgere og virksomheder i løsningen af flere opgaver, bruge digitalisering og AI, styrke samarbejdet med socialområdet og optimere arbejdsgange og snitflader.
- Reformen indebærer markante reduktioner i udgifterne til beskæftigelsesindsatsen. Det giver en reel risiko for, at effekten af indsatsen svækkes, og at det kan føre til stigende forsørgelsesudgifter. Derfor er det nødvendigt at finde nye og bæredygtige løsninger, som fastholder eller øger effekten – og samtidig sikre dokumentation, gennemsigtighed og politisk opmærksomhed om resultaterne.
- Implementeringen af reformen stiller nye krav til både ledere og medarbejdere. Lederne skal kunne navigere i store forandringer, sætte retning og skabe opbakning til nye løsninger. Medarbejderne skal klædes på til at medeje og levere en effektiv, differentieret og praksisnær indsats.
BDO Advisory som samarbejdspartner
I BDO er vi allerede i fuld gang med at understøtte kommunerne i disse forandringer. Vi er et af landets førende konsulenthuse på beskæftigelsesområdet og har solid erfaring med udviklings- og implementeringsprojekter i kommunerne. Vores koncepter er praksisnære og velafprøvede, og vi er erfarne med at facilitere ledelsesgrupper og inddrage medarbejdere. Vi har samtidig stor indsigt i både den kommunale økonomi og de lokalpolitiske processer, der skal til for at sikre succesfulde løsninger.
Vi står klar til at indgå i tæt dialog og samarbejde med jer – landets kommuner og jobcentre – om at omsætte reformens rammer til bæredygtige løsninger i praksis.