Ungeindsatsen – styrkede veje til uddannelse og job
Ungeområdet er komplekst, og de unge har forskellige forudsætninger for at komme godt videre i uddannelse og job. Mange unge klarer sig selv, men for dem, der oplever mistrivsel, psykiske udfordringer eller sociale barrierer, kræver en vellykket indsats et tæt og koordineret samarbejde på tværs af fagområder. Effekten afhænger af god timing, stærke overgange og indsatser, der kan sættes i gang tidligt – nogle gange allerede i grundskolen.
Reformerne på beskæftigelses- og uddannelsesområdet åbner samtidig nye muligheder for at skabe en mere sammenhængende indsats for de unge. Her kan BDO Advisory bidrage med analyser, udvikling og implementering af målrettede løsninger.