Revision af erhvervsvirksomheder

Som landets fjerdestørste revisionsvirksomhed har vi naturligvis stor erfaring med revision af virksomheder i alle størrelser og stort set inden for alle erhverv. Vi lægger i vores revision af erhvervsvirksomheder stor vægt på samarbejde, tilgængelighed og sikring af, at revisionen er værdiskabende - herunder at vi uopfordret kommer med gode råd og vejledning. Ud over selve revisionen, som er beskrevet nedenfor, hjælper vi gerne med opstilling af regnskab, bogholderi, skat, moms og meget mere.

Hvad betyder revision?

Revision går ud på, at en uafhængig part med høj grad af sikkerhed udtaler sig om, hvorvidt et regnskab er retvisende. Når et regnskab er revideret, kan læser af regnskabet derfor have tillid til, at de informationer, der fremgår af regnskabet, er retvisende. Vil du læse mere om, hvad revision er og kan, så læs med her: Oversigt

Alle aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, partnerselskaber mfl. over en vis størrelse skal revideres. Der er ikke lovkrav om revision af enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber, ligesom der som udgangspunkt ikke er krav om revision af helt små aktie- og anpartsselskaber.

Vi dækker alle former for erhvervsvirksomheder og har oprettet særlige branchegrupper inden for udvalgte erhverv: Brancher

Udvidet gennemgang

For mindre aktie- og anpartsselskaber er det muligt at vælge en mindre omfattende form for lovpligtig revision, der kaldes en ”udvidet gennemgang”. Udvidet gennemgang giver ikke samme sikkerhed som egentlig revision, men der arbejdes dog med en metode, der stadig giver høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er retvisende. Spørg din revisor, om det er udvidet gennemgang eller egentlig revision, der dækker jeres behov bedst.

Revision er et samarbejde mellem revisionsfirmaet og erhvervsvirksomheden, som skal være værdiskabende

Vi prioriterer tilstedeværelse, nærhed og tætte relationer i vores revision, og det er en afgørende faktor for dels at kunne udføre en effektiv revision, men også for at sikre, at den viden, vi har om virksomheden, i størst muligt omfang kommer virksomheden til gode.

Hos os må revisionen derfor ikke kun blive til en erklæring i et regnskab - den skal også være værdiskabende for virksomheden. Derfor har det høj prioritet hos os, at den eller de medarbejdere, der udfører revision, kommer hos kunderne år efter år. Den viden og forståelse, de herved opbygger, sikrer ikke kun en effektiv revision men også en fri og uformel deling af viden og informationer. På den måde sikrer vi, at den viden, vi har opbygget, om kundens virksomhed effektivt kan omsættes til værdiskabende rådgivning og vejledning.

Vi udfører vores revision ved brug af effektive værktøjer og metoder, hvor vi kombinerer test af kontroller, digitale analyseværktøjer og andre handlinger, der sikrer en god kvalitet af revisionen.

Rådgivning og vejledning kan opstå på så forskellige områder som skat, moms, It-sikkerhed, opbygning af effektive interne kontrolmiljøer, finansiering, budgettering, intern rapportering og meget andet. For at sikre, at rådgivningen er optimal og up to date, gør vi brug af vores mange dygtige specialister på områderne – både lokalt og internationalt.

Som en af landets største revisionsfirmaer sikrer vi løbende uddannelse af vores medarbejdere og via vores internationale samarbejde sikrer vi, at vi altid er i besiddelse af de mest moderne og effektive revisionsværktøjer.

Revision uden lovkrav

Ifølge loven er det ikke krav om, at en erhvervsvirksomhed skal revideres. Men der kan alligevel være gode grunde til frivilligt at sikre, at regnskabet bliver underlagt revision. Det gælder fx, hvis man har eksterne långivere eller forventer, at ens lånebehov øges. Hvis der skal tiltrækkes eksterne investorer eller man står over for et salg af virksomheden mm. I de tilfælde vil der være eksterne interessenter, der har et særligt behov for at vide, at regnskabet er aflagt retvisende. I de tilfælde vil det være en god ide at påbegynde den frivillige revision i god tid, inden behovet reelt opstår. Helst nogle år før.

Hvad drejer det sig om?:







Sikkerhedskode:
Retype the numbers below:
 Security code