/Employees/PNK.jpg)
Pernille Nielherdt Kjerulff
De nye regler om løngennemsigtighed ændrer måden, virksomheder skal arbejde med løn, lønfastsættelse og medarbejdernes adgang til lønoplysninger.
De nye regler om løngennemsigtighed forventes at træde i kraft den 1. marts 2027 og stiller nye krav til virksomhedernes arbejde med løn og lønfastsættelse. Reglerne stiller nye krav til blandt andet lønstrukturer, objektive og kønsneutrale lønkriterier, rekruttering og medarbejdernes adgang til lønoplysninger.
Det betyder, at arbejdet ikke alene handler om at kunne rapportere et løngab. For mange virksomheder bliver den største opgave at skabe en gennemskuelig og dokumenterbar sammenhæng mellem job, arbejdets værdi og løn.
Reglerne er gældende for ’enhver arbejdsgiver’, det betyder, at alle virksomheder og offentlige institutioner skal implementere kravene i løngennemsigtighedsdirektivet, og større virksomheder skal herudover udarbejde en lønredegørelse*.
De kommende regler betyder blandt andet, at virksomheder skal forholde sig til følgende:
Implementeringen behøver ikke se ens ud i alle virksomheder.
Vi kan hjælpe fra den indledende kortlægning til den færdige implementering, og indsatsen kan tilpasses, hvor meget virksomheden selv ønsker og har ressourcer til at håndtere.
Vi kan blandt andet hjælpe med:

Alle virksomheder bliver omfattet af krav om løngennemsigtighed uanset størrelse. Det er derfor vigtigt at skelne mellem de generelle krav og den særskilte pligt til at udarbejde lønredegørelse.
Rapporteringskravene indfases efter virksomhedens størrelse:
• 250+ medarbejdere: årlig rapportering fra senest 1. september 2028
• 150-249 medarbejdere: hvert tredje år fra senest 1. september 2028
• 100-149 medarbejdere: hvert tredje år fra senest 1. september 2031
• 50-99 medarbejdere: rapportering hvert tredje år fra senest 1. september 2031, når betingelsen om mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i den relevante medarbejdergruppe er opfyldt

Løngennemsigtighedsdirektivet kan være med til at styrke tillid og medarbejdertilfredshed gennem større åbenhed om løn. Det giver jer som arbejdsgiver et bedre datagrundlag for retfærdige beslutninger ved lønforhandlinger og reducerer juridisk risiko ved at sikre compliance med ligelønsregler. Disse faktorer forbedrer virksomhedens omdømme og gør den mere attraktiv for nye talenter, samtidig med at det understøtter ESG-rapportering og social bæredygtighed. Samlet set bidrager det til en mere transparent, ansvarlig og konkurrencedygtig organisation.
/Employees/PNK.jpg)
Pernille Nielherdt Kjerulff