Uanset hvordan det kommende valg falder ud, vil nogle af de varslede lovforslag blive fremsat og vedtaget, mens andre lovforslags skæbne nok kommer til at bero på, hvem der får regeringsmagten.
I forbindelse med Folketingets åbning fremlagde regeringen sit lovkatalog for 2022/23. En oversigt over de lovforslag, der som minimum forventedes fremsat i løbet af det nye folketingsår. Alene på skatteområdet blev der varslet 19 lovforslag.
Nu er der udskrevet valg, og ingen ved, hvad der kommer til at ske med regeringsmagten. Alligevel er det givet, at en lang række af de varslede forslag vil blive fremsat og vedtaget, uanset hvem der vinder valget. Fordi de enten er af teknisk art eller beror på allerede indgåede brede politiske aftaler. Andres skæbne er derimod mere uvis.
De usikre
Efter vores vurdering er usikkerheden primært knyttet til følgende tre af de i lovkataloget omtalte forslag:
- Forslaget om indførelse af lagerbeskatning af værdistigninger på visse selskabers udlejningsejendomme. Et forslag, som du kan læse mere om i denne artikel.
- Forslaget om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger – omtalt i denne artikel – samt om ændrede skatteregler for privat lønsikring, jf. denne artikel.
- Et forslag om blandt andet at ændre status for personers aktier optaget til handel på en såkaldt multilateral handelsfacilitet fra unoterede til noterede. Forslaget vil angiveligt medføre, at skatteværdien af tab på aktier noteret på First North formentlig fra 2024 ikke længere kan modregnes i anden indkomst, herunder i lønindkomst, men kun modregnes i aktiegevinster. Du kan læse om de gældende regler i denne artikel.
De sikre
Blandt de lovforslag, som efter vores vurdering med stor sandsynlighed vil blive fremsat og vedtaget, uanset valgets udfald, er følgende:
- Forslaget om midlertidig skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt strøm til elbiler på arbejdspladsen og om justering af skattereglerne for helt eller delvist eldrevne firmabiler, jf. denne artikel.
- Et forslag om forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 mv. med henblik på at sikre en overgang til det, der fra 2027 skal være det endelige mål: At boligejerne forud for et givet indkomstår har modtaget den offentlige ejendomsvurdering, der skal danne grundlag for deres boligskatter i dette år.
- Et forslag om at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag – hvis økonomiske betydning for borgerne vi har beskrevet i denne artikel - samt om permanentgørelse af det forhøjede fradrag (130 %) for udviklingsomkostninger (udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed).
- Det længe ventede lovforslag om de nye boligskattesatser (ejendomsværdiskat og grundskyld), der skal gælde fra 2024.
- Et forslag fra beskæftigelsesministeren om at afskaffe modregningen af pensionisters egen arbejdsindtægt i deres folkepension. En ændring, der med virkning fra 2023 skal supplere den allerede vedtagne afskaffelse af modregning som følge af en ægtefælles arbejdsindkomst.
Erfaringerne fra tidligere år viser, at de i lovkataloget varslede lovinitiativer kun er et øjebliksbillede. Nogle vil blive fremsat som forventet, nogle bliver ændret og andre bliver opgivet eller udskudt. Og der kommer helt sikkert flere til. Det bliver også tilfældet i år.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.