Analyser og Evalueringer

Analyser & Evalueringer

Hos BDO bidrager vi til at sikre, at den politiske og administrative prioritering mellem forskellige offentlige tiltag sker på et velbegrundet grundlag, og at effekten af tiltagene bliver evalueret.

Vi sørger for at analysere og klarlægge konsekvenserne af nye projekter og tiltag, før der træffes beslutning om implementering. Vores analyser sikrer, at offentlige beslutningstagere kan træffe velbelyste og begrundede valg mellem flere alternative løsningsmuligheder.

Vores konsulenter har en systematisk og metodestærk tilgang til de samfundsøkonomiske analysemetoder – herunder cost-benefit, cost-effectiveness og cost-utility.

  • Vi definerer formålet med tiltaget i tæt samarbejde med kunden
  • Vi opstiller alternative veje til indfrielse af formålet med tiltaget
  • Vi identificer, kvantificerer og værdisætter fordele og ulemper ved hvert af de valgte alternativer
  • Afslutningsvis foretager vi analysen og præsenterer den i en overskuelig og let tilgængelig form.

Efter gennemførelse af et initiativ, eller efter en given projektperiode, hjælper BDO med at evaluere virkningerne af et givet projekt eller initiativ. Vi sikrer, at evalueringen tager udgangspunkt i de målsætninger, der ligger til grund for projektet.

Gennem evalueringen afdækker vi, om de forudsætninger, der blev lagt til grund for initiativet, holder stik. Vi sørger for, at væsentlige afvigelser fra de givne forudsætninger identificeres og forklares, så risikoen for at fremtidige beslutninger baseres på forkerte forudsætninger reduceres.

Kontaktpersoner