Konkret og erfaren rådgivning i skattesager 

Skattereglerne er sjældent helt sorte og hvide. Reglerne er komplekse og kan derfor medføre, at der opstår en tvist mellem en skatteyder på den ene side og skattemyndighederne på den anden. Her kan alt lige fra selvangivelse, værdiansættelse, periodisering af indtægter og udgifter være med til at dele vandene og skabe uenighed mellem parterne.  

Hos BDO bistår vi med rådgivning i skattesager og klagesager, hvor vi er med som specialister i hele processen fra start til slut – både ved store og mindre skattesager.  
 

Kontakt os

 

Vi er med i skatteprocessen fra start til slut  

En skattesag starter typisk ved, at en hovedaktionær eller det pågældende selskab får en henvendelse fra Skattestyrelsen angående skattemæssige forhold, der ikke stemmer overens med deres forståelse af situationen. Her kan det være af afgørende betydning at få en specialistvurdering på sagen, som kan se på de forhold, Skattestyrelsen har fremført. Forholdene kan nemlig ofte være svære at forstå, og det fremstår ikke altid helt klart, hvad sagens kerne i virkeligheden er.  

En skattesag eller klagesag kan få store økonomiske konsekvenser, hvis den ikke håndteres korrekt. Samtidig kan hele processen være yderst tidskrævende, og det kan være uhensigtsmæssigt og meget ressourcekrævende for ledelsen at bruge tid på sagen. Vi kan assistere og føre hele eller dele af en skattesag på dine vegne. Dermed får du både ekspertbistand og assistance til at føre sagen, uden at det går unødigt ud over din daglige drift. 

Der kan ved en skattesag desuden, foruden de skattemæssige konsekvenser, også være tale om flere forretningsmæssige forhold, som er væsentlige at være opmærksomme på. Offentlig omtale af sagen, afledte konsekvenser på andre serviceområder og likviditetspåvirkning er eksempler på steder, man også bør have for øje, når man håndterer en skattesag.   

Vores skatteafdeling har stor erfaring med at varetage vores kunders interesser i skattesager, der rejses af Skattestyrelsen, og vi tilbyder rådgivning og løsninger, der tilpasses de enkelte situationer. Ved førelse af skattesager er indsamling og strukturering af relevante data, information, dokumenter og juridiske argumenter afgørende for, om du opnår et positivt resultat, og vi hjælper derfor med al forberedelse og gennemførslen af sagen fra start til slut.   

I den forbindelse skal der tages stilling til en lang række spørgsmål og emner, herunder:  

  • Er den af skattemyndighederne rejste skattesag i overensstemmelse med gældende regler og retspraksis? 

  • Kan der fremføres andre regler og love – herunder retspraksis – der fører til et andet resultat end det, skattemyndighederne er kommet frem til? 

  • Er det faktiske grundlag og den juridiske argumentation som skattemyndighederne har lagt til grund korrekt?  

  • Hvilke eventuelle modargumenter og dokumentation kan vi fremlægge? 

 

Omkostningsgodtgørelse  

Hvis du klager over en afgørelse truffet af Skattestyrelsen, kan du få dækket de udgifter, du har brugt på rådgivning i forbindelse med klagesagens førelse. Reglerne gælder både for privatpersoner og for selskaber. 

Hvis du får fuldt eller overvejende medhold i din klagesag, kan du som udgangspunkt få dækket 100 % af dine udgifter. Hvis du ikke får medhold – eller medhold i mindre grad - i din klagesag, dækker Skattestyrelsen som udgangspunkt alene 50 % af dine udgifter.  

 
En rådgiver på din side af bordet 

Vi er altid på din side – det vil sige, at vores primære opgave er at argumentere på skatteyderens vegne og varetage vores kunders interesse. Samtidig ønsker vi at skabe udgangspunktet for en vellykket dialog med SKAT, da dette kan sikre, at I undgår en skattesag ved Landsskatteretten eller domstolene. Den indledende drøftelse af sagen bør derfor altid være bygget på en så grundig og oplyst argumentation som muligt.  

Vi anbefaler desuden, at man så tidligt som muligt i processen tager hånd om sagen eller i den forbindelse tager fat i os eller en anden fagmand. Der er ofte lange behandlingstider på skatte- eller klagesager, hvorfor det kan være en fordel af være ude i god tid og være på forkant med problemerne, inden de hober sig op.   

 

Kontakt os for at høre mere  

Ønsker du konkret og professionel rådgivning i forbindelse med en skattesag eller klagesag, kan du kontakte os og få en faglig vurdering af sagen samt en hel eller delvis overtagelse af sagen. Vi hjælper dig altid videre og tager højde for, om grundlaget for argumentationen er ordentligt oplyst, om der er andre forhold, der bør inddrages i sagen mv. Vi bistår desuden i den konkrete klage til SKAT eller hjælper med udarbejdelse af anmodninger om omgørelse eller dispensation. 
 

Kontakt os