Reglerne for hvem der skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, fremgår af Årsregnskabsloven §§ 1 og 3 - med de undtagelser der fremgår af § 1. stk. 3 og §§ 4, 5 og 6.

Som udgangspunkt skal alle virksomheder, hvor ejer har begrænset hæftelse (aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber, mfl.) aflægge regnskab efter årsregnskabsloven. Hertil kommer, at også andre organisationer der driver erhverv, dvs. sælger varer eller ydelser, skal gøre brug af årsregnskabsloven, medmindre de specifikt er undtaget fra lovgivningen. Det kan være vanskeligt at afgøre, om man er omfattet af årsregnskabsloven. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os for rådgivning, hvis du er i tvivl.

Da årsregnskabsloven er en almindeligt kendt begrebsramme, er det almindeligt at de organisationer, der ikke er omfattet, i høj grad vælger selv at følge årsregnskabsloven.

Grundlæggende forudsætninger ved anvendelse af årsregnskabsloven

Ud over de generelle kvalitetskrav indeholder regnskabsloven nogle grundlæggende forudsætninger, som altid skal være opfyldt og i praksis og gælder, når årsregnskabsloven ikke anvendes. Principperne fremgår af årsregnskabslovens §§ 13-16. Generelt kan det siges, at regnskabet skal opstilles på retvisende måde, så en læser kan danne sig et sandfærdigt billede af, hvordan året er gået, og udviklingen i og status for de aktuelle kapitalforhold.

Årsregnskabsloven regnskabsklasser

Afhængigt af virksomhedens størrelse er der stigende krav til kompleksiteten i regnskabsudarbejdelse og de oplysninger, der skal gives til regnskabslæser. Helt små virksomheder aflægger efter regnskabsklasse A, hvor kravene til regnskabsopstilling mm. er lempelige.

Kravene til regnskaberne øges i regnskabsklasse B, C og D. En række større virksomheder vælger at aflægge regnskab efter IFRS, som er en international regnskabsstandard, der bruges af stort set alle store virksomheder. For mindre virksomheder kan det, under særlige forhold, være fordelagtigt at anvende IFRS. Herunder hvis man er ved at klargøre sig til salg til en større organisation.

Kontakt os for rådgivning om hvilken regnskabsklasse du tilhører.

Hvad er forskellen på regnskabsprincipper og regnskabspraksis?

Regnskabsprincipper er de grundlæggende forudsætninger, som alle regnskaber efter årsregnskabsloven er udarbejdet efter. Herunder at regnskabet er udarbejdet under forudsætning om fortsat drift (going-concern), at man aflægger regnskabet efter realia i stedet for formalia, at indtægter og udgifter indregnes, når de indtræffer, uanset hvornår der sker betaling (periodisering), at transaktioner skal registreres hver for sig og ikke må modregnes osv.

Regnskabspraksis er den måde, man inden for årsregnskabslovens regler har valgt at registrere og måle regnskabsposter. Medtages indtægter efter fakturerings- eller produktionskriteriet, indregnes ejendomme efter dagværdimetoden eller kostprismetoden, indregnes lager med eller uden IPO osv.

Kan jeg selv bestemme rækkefølge mm. i regnskabsopstilling

Der er klare regler for, hvordan rækkefølge og benævnelser er i et regnskab efter årsregnskabsloven og disse kan ikke fraviges. Valgfrihed i tekstning er tillige meget sparsommelig. Man kan vælge, om man ønsker sig regnskab opstillet artsopdelt og funktionsopdelt. Derudover kan man i regnskaber i regnskabsklasse A selv bestemme, hvordan resultatopgørelsen skal opstilles.

Regnskab efter årsregnskabsloven

Grundlæggende forudsætninger ved anvendelse af årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven regnskabsklasser

Hvad er forskellen på regnskabsprincipper og regnskabspraksis?

Kan jeg selv bestemme rækkefølge mm. i regnskabsopstilling

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om seneste nyt fra BDO