I forbindelse med Folketingets åbning i sidste uge fremlagde regeringen sit lovkatalog for 2023/24. En oversigt over de lovforslag, der som minimum forventes fremsat i løbet af det nye folketingsår. På skatteområdet varsles 12 lovforslag, herunder:
- Et forslag – som kan ses her - om dels at forhøje loftet for indskud på aktiespare-konti fra 106.600 kr. i år til 135.200 kr. i 2024, og dels om at ligestille aktier på First North med aktier, der handles på Copenhagen Nasdaq. Det sidste vil betyde, at skatteværdien af tab på First North-aktier ikke længere kan modregnes i anden indkomst, herunder i lønindkomst. Læs mere herom i denne artikel.
- Et forslag om at forhøje personfradraget for børn og unge til niveauet for voksne, altså fra 38.400 kr. til 48.000 kr. Forslaget, der skal have virkning allerede fra i år, vil give en skattelettelse på op til omkring 2.500 kr. til de berørte, som der er ganske mange af. Formentlig omkring 25.000, idet skatteministeriet i lovforslaget skønner, at ændringen umiddelbart vil koste statskassen 55 mio. kr.
- Et forslag om en særlig minimumsbeskatningslov for meget store multinationale koncerner, jf. denne tidligere artikel. Du kan se lovforslaget her.
Forslag, der IKKE er nævnt i lovkataloget
Lovkataloget indeholder intet om de forslag, der skal udmønte de i regeringsgrundlaget udmeldte ambitioner i forhold til følgende:
- Et forslag om en personskattereform. Regeringen har varslet, at den vil forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med 8.800 kr. og fradragsprocenten for samme fradrag fra 10,65 % til 12,75 %. Regeringen har også varslet en omlægning af topskatten, så der skal opereres med en lav topskat på 7,5 %, en mellem topskat på 15 % og en top-topskat på 20 %.
- Et forslag om lavere arveafgift (10 %) ved overdragelse af virksomhedsandele og om lempelige regler for værdiansættelse af sådanne.
- Forslag til styrkelse af rammevilkårene for iværksættere. Regeringen har for årene 2024-27 afsat 1,5 mia. kr. til formålet, hvoraf en del måske (forhåbentlig) vil blive brugt på lempelse - dels af reglerne for lagerbeskatning af selskabers børsnoterede porteføljeaktier og dels af den såkaldte fantomskat. Det sidste dækker over den særlige up front-beskatning af kapitalværdien af potentielle earn out-betalinger ved virksomhedshandler.
- Forslag om forhøjelse af fradraget for forsknings- og udviklingsomkostninger. For årene 2023-2025 kan virksomhederne efter de gældende regler fratrække 108 % af de faktisk afholdte udgifter, mens de fra og med 2026 kan fratrække 110 %. Håbet er, at fradraget for alle årene vil blive hævet til 130 % svarende til, hvad der har været gældende for årene 2020-2022.
Den omstændighed, at disse lovforslag ikke er omtalt i lovkataloget, er ikke udtryk for, at de ikke vil blive fremsat, men det vil – efter vores vurdering – nok først ske, når der foreligger politiske aftaler om de enkelte områder.
På længere sigt
Skatteministeren bad i 2021 Skattelovrådet om at komme med forslag til nye regler for beskatning af investeringer i kryptovaluta. Vi forventede dengang, at regelændringen ville kunne få virkning fra 2024, jf. denne artikel. Det bliver ikke tilfældet, idet rådet endnu ikke har færdiggjort sine overvejelser. Det samme gælder i forhold til nye regler for borgernes mulighed for genoptagelse af gamle skatteansættelser og for håndteringen af sager om rette indkomstmodtager, jf. denne artikel.
|