Skattestyrelsen tager nu konsekvensen af sit nederlag i Microsoft-sagen og giver mulighed for genoptagelse af sager, hvor indkomsten er ansat skøns-mæssigt, fordi TP-dokumentationen ikke forelå på selvangivelsestidspunktet.
Tilbage i februar fastslog Højesteret, at skattemyndighederne ikke kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af Microsofts danske datterselskabs indkomst, blot fordi selskabets TP-dokumentation ikke forelå i sin helhed allerede på selvangivelsestidspunktet. Noget som myndighederne i en årrække ellers hårdnakket havde hævdet, at den skulle. Højesteret fastslog, at det var tilstrækkeligt, at dokumentationen forelå på det tidspunkt, hvor myndighederne skulle foretage en ansættelse af selskabets indkomst. Vi omtalte dommen i en artikel i Depechen 2019, nr. 4.
I konsekvens af dommen vil Skatteforvaltningen nu udsende et styresignal, hvori der gives mulighed for genoptagelse af sager, hvori myndighederne har foretaget en skønsmæssig ansættelse, alene fordi den foreskrevne dokumentation ikke forelå på selvangivelsestidspunktet. Skatteforvaltningen har netop afsluttet høringen af et udkast til styresignalet. Det fremgår heraf, at muligheden for genoptagelse gælder for indkomståret 2008 og frem til det tidspunkt, hvor reglerne er ændret. For selskaber med kalenderårsregnskab vil det sige til og med indkomståret 2017, idet de nye regler for disse gælder fra og med indkomståret 2018, jf. denne artikel fra Depechen 2019, nr. 10.
Bødepraksis uændret
Når Skatteforvaltningen retter henvendelse til en virksomhed og beder den om at indsende dokumentation for sine kontrollerede transaktioner, har virksomheden automatisk en frist på 60 dage til at gøre dette. Overholdes fristen ikke, kan virksomheden straffes med en bøde. Det har i denne forbindelse ingen betydning, at der måske også kan blive tale om en skønsmæssig ansættelse af dens indkomst.
Som udgangspunkt udgør bøden et fast beløb på 250.000 kr. pr. år. Dette gælder, uanset om Skatteforvaltningen indkræver materiale for flere år i et og samme brev, hvilket er mere reglen end undtagelsen, at den gør. Bøden nedsættes til det halve – altså til 125.000 kr. pr. år – hvis dokumentationen indsendes efterfølgende, men kan også forhøjes med et beløb svarende til 10 % af en indkomstforhøjelse, hvis Skatteforvaltningen gennemfører en sådan. Se mere om bødepraksis i denne artikel fra Depechen 2018, nr. 24.
Højesteretsdommen i Microsoft-sagen har ikke betydning for bødepraksis. Det er fastslået i en nylig byretsdom, hvor et selskab blev dømt til at betale en bøde på 500.000 kr. plus sagsomkostninger for ikke at have indsendt sin TP-dokumentation rettidigt. Angiveligt som følge af en misforståelse mellem selskabet og dets moderselskab om, hvem af dem der stod for den landespecifikke dokumentation.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.