Depechen-artikel:

Højesterets dom i Microsofts danske transfer pricing-sag

20 februar 2019

Dommen er en sejr for de virksomheder, der har en verserende TP-sag, fordi de får ekstra tid til at fremlægge dokumentation, men den værner ikke mod bøder for fristoverskridelser, og dommens tidsmæssige betydning er uklar.

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt den betaling, som Microsofts danske selskab fik af koncernen for at markedsføre Microsoft-produkter i Danmark, var for beskeden i forhold til, hvad en uafhængig part ville have krævet for det samme arbejde. Det mente Skatteforvaltningen, som på den baggrund havde forhøjet det danske selskabs indkomst med 307 mio. kr. for indkomstårene 2004 - 2007.

Højesteret fastslog med dommerstemmerne 3-2, at der ikke var grundlag for denne forhøjelse. Afgørelsen lyder tættere, end den var. De dissenterende dommere mente godt nok, at der var grundlag for en forhøjelse, men ikke i den størrelsesorden, som var krævet af Skatteforvaltningen. Samtlige fem dommere var enige i, at der ikke var grundlag for en ren skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst bare fordi, selskabets transfer pricing-dokumentation ikke forelå i fyldestgørende stand på selvangivelsestidspunktet.

Det er vores vurdering, at konsekvenserne af dommen i korte træk kan beskrives således:


Indkomstårene til og med 2017

Skatteforvaltningen har gennem en årrække hævdet, at skattemyndighederne har frie hænder til at foretage en helt skønsmæssig ansættelse af et selskabs indkomst, hvis selskabet ikke kan godtgøre, at dets TP-dokumentation var i orden allerede på selvangivelsestidspunktet.

Dette synspunkt er med Højestrets dom endegyldigt skudt ned. Dommen fastslår, at det relevante tidspunkt for vurdering af materialets karakter efter de dagældende regler var ansættelsestidspunktet. Det vil sige det tidspunkt, hvor skattemyndigheden var færdig med sin gennemgang af materialet. Er dokumentationen på dette tidspunkt til stede, kan indkomsten ikke fastsættes skønsmæssigt. Myndighederne kan (kun) foretage en korrektion af prisfastsættelsen for konkrete transaktioner, men kun hvis der skønnes at være belæg herfor. Bevisbyrden er i denne sammenhæng ganske tung.

Det er vores vurdering, at dommen vil få en kæmpe betydning i forhold til alle verserende TP-sager, fordi de berørte virksomheder nu har fået forlænget livlinen i forhold til at tilvejebringe den dokumentation, som skattemyndigheden efterspørger, mens Skatteforvaltningen på sin side helt har mistet sit afgørende våben og derfor er markant svagere stillet og står nu formentlig til helt eller delvist nederlag i ganske mange sager.


Indkomståret 2018 og fremefter

Kravet om, at den fyldestgørende dokumentation skal foreligge allerede på selvangivelsestidspunktet, er lovfæstet med virkning fra 2018. Hvilken retlig betydning det får, er ikke klart, men Skatteforvaltningen kan meget vel tænkes at mene, at Højesterets dom ikke kan tillægges betydning efter udgangen af indkomståret 2017. 


Ingen betydning for bødesager

Selvom virksomhederne med dommen nok i mindst nogle år kan undgå skønsmæssige ansættelser ved at fremlægge materiale helt frem til ansættelsestidspunktet, så betyder det ikke, at de hverken før eller efter dommen kan undgå bøder for at have overskredet fristen for den slags. Se om bødepraksis i denne artikel fra Depechen 2018, nr. 24.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.