Selskaber med økonomiske vanskeligheder understøttes ofte af deres hovedaktionær med lån fremfor med ny kapital. Det er der intet unaturligt i, men skattemæssigt er det ikke altid optimalt.
Personer har fradrag for tab på ikke-børsnoterede aktier, og skatteværdien af tabet kan modregnes i anden indkomst, jf. vores artikel i Depechen 2017, nr. 21. Personer har i princippet også fradrag for tab på pengeudlån, men dette gælder dog ikke for tab på udlån til nærtstående, herunder til et selskab, hvori man er hovedaktionær.
Når et selskab havner i økonomiske vanskeligheder, er det ud fra en worst case–betragtning derfor mest optimalt, hvis hovedaktionæren understøtter selskabet via indskud af ny kapital fremfor via lån. Ikke desto mindre vælger mange det sidste. Som oftest fordi vanskelighederne anses for midlertidige, men også fordi et kapitalindskud i modsætning til et lån ikke kan betales tilbage, når problemerne er overvundet, uden beskatning hos aktionæren. Udlodning ved en kapitalnedsættelse beskattes nemlig som udgangspunkt som udbytte.
Skattemæssige udfordringer ved lån
Hovedaktionærers ringe skattemæssige stilling i forhold til lån til eget selskab gælder ikke kun i tabssituationen, men også i lånets løbetid.
Ofte ønsker hovedaktionæren, at lånet til selskabet skal være rentefrit, men dette accepteres skattemæssigt først fra det tidspunkt, hvor selskabet er håbløst insolvent. Domstolene har ved flere lejligheder fastslået, at SKAT med rette kan kræve beskatning af en skønsmæssigt ansat rente af et sådant lån, selvom selskabet ikke er i stand til at betale renterne. Se i denne forbindelse vores artikel i Depechen 2014, nr. 25. Og ender selskabet med at gå konkurs eller blive opløst, er hovedaktionæren heller ikke berettiget til fradrag for tab på de renter, som han eller hun er blevet beskattet af, jf. denne artikel.
Problemet med beskatning af renter kan imødegås ved at erstatte renten med et kurstillæg, sådan at lånet gøres rentefrit mod et vilkår om, at det i stedet skal indfries til overkurs. Et sådant overkurstillæg er skattepligtigt på samme måde som renter, men beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor lånet indfries, og der sker ingen beskatning, hvis selskabet går konkurs. Ydes lånet i form af en konvertibel obligation, optimeres hovedaktionærens skattemæssige stilling yderligere, fordi en sådan på den ene side kan indfries som et almindeligt lån, hvis lånebehovet overvindes, men som på den anden side også giver ret til fradrag, hvis det ender med et tab, fordi konvertible obligationer sidestilles med aktier, jf. vores artikel i Depechen 2014, nr. 14.
Gældskonvertering
Hvis de økonomiske problemer i et selskab viser sig mere omfattende end først antaget, ses det ofte, at man vælger at konvertere et tilgodehavende til ny kapital. Ofte sker det imidlertid på et tidspunkt, hvor selskabet reelt er insolvent med den konsekvens, at tilgodehavendet er værdiløst. I så fald er den skattemæssige anskaffelsessum for de aktier, som erhverves ved gældskonverteringen, 0 kr. Det viser en netop offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om en hovedaktionær, der i juni 2008 ydede et lån på 1.875.000 kr. til sit selskab, men som allerede i december måned samme år konverterede tilgodehavendet til selskabskapital. Det skete på et tidspunkt, hvor selskabet ikke havde andre aktiver end anparter i et andet selskab, hvilket selskab gik konkurs umiddelbart efter. Landsskatteretten fastslog på den baggrund, at den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne var 0 kr.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.