Ændring af regnskabspraksis vs. ændring af regnskabsmæssigt skøn
Ændring af regnskabspraksis vs. ændring af regnskabsmæssigt skøn
En ny regnskabspraksis dækker over ændringer i metoder for indregning og måling, mens ændring af et regnskabsmæssigt skøn beror på ny viden. En praksisændring får tilbagevirkende kraft. Et ændret skøn har kun fremadrettet virkning.
Midt på sommeren kunne man i en artikel på dr.dk læse, at podcasttjenesten Podimo i regnskabsåret 2024 realiserede et underskud på knap en halv milliard kroner. Et resultat, der ifølge artiklen blandt andet beroede på, at selskabet havde ændret sin regnskabsmæssige praksis for afskrivning af værdien af det indhold, som selskabet har liggende i sit arkiv, og som med tiden bliver mindre værd. Af selskabets årsrapport fremgår imidlertid, at der var tale om ændring af et regnskabsmæssigt skøn. Denne forskel er ikke uden betydning, idet en ændring af regnskabspraksis har andre regnskabsmæssige konsekvenser, end en ændring af et regnskabsmæssigt skøn. Derfor er det væsentligt at kunne skelne mellem de to begreber.
En ændring i regnskabspraksis dækker over ændringer i metoder for indregning og måling. Da ændringen er et brud på årsregnskabslovens krav om kontinuitet, skal den kunne begrundes med et mere retvisende billede eller være en følge af lovændringer. Som eksempler kan nævnes:
Ændringen af en regnskabspraksis indregnes som udgangspunkt med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at effekten indregnes på egenkapitalen primo og sammenligningstallene tilpasses, som hvis den nye praksis altid havde været anvendt.
En sådan ændring opstår, når virksomheden får ny eller bedre information, der påvirker de skøn, man tidligere har foretaget.
Eksempler på ændring af regnskabsmæssigt skøn kan være:
Ændringen af et regnskabsmæssigt skøn får ikke tilbagevirkende kraft. Effekten af ændringen indregnes fremadrettet, det vil sige uden tilpasning af sammenligningstal.
Det hænder, at der opstår tvivl om, hvorvidt en ændring af et regnskabsmæssigt skøn i virkeligheden er udtryk for rettelse af en fejl i et tidligere regnskab. Du kan læse om sondringen mellem disse begreber i denne artikel.
Uanset om der er tale om ændring af en regnskabspraksis eller af et regnskabsmæssigt skøn, skal forholdet omtales i regnskabet under anvendt regnskabspraksis. Ved ændring af skøn dog kun hvis ændringen er væsentlig. I så fald skal ændringen forklares, og indvirkningen på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet skal oplyses – så vidt muligt med beløbsangivelse.
Ved ændringer i regnskabspraksis oplyses både den hidtidige og nye praksis samt begrundelsen for ændringen. Derudover anføres ændringens indvirkning på aktiver, forpligtelser, egenkapital og resultat for både indeværende års tal og sammenligningstal, så vidt muligt med beløbsangivelse. Det skal også anføres, om sammenligningstallene er tilpasset.
Ændring af regnskabspraksis
En ændring i regnskabspraksis dækker over ændringer i metoder for indregning og måling. Da ændringen er et brud på årsregnskabslovens krav om kontinuitet, skal den kunne begrundes med et mere retvisende billede eller være en følge af lovændringer. Som eksempler kan nævnes:
- Ændring af opgørelsesmetoder for kostpriser på varelageret. Det kan fx være en produktionsvirksomhed, der hidtil har optaget sit varelager til de direkte produktionsomkostninger, men som ønsker at overgå til også at medtage indirekte produktionsomkostninger.
- Ændring af princip for måling af aktiver. Det kan fx være en virksomhed, der ønsker at overgå til at måle investeringsejendomme til dagsværdi i stedet for kostpris. Dette er en ændring i regnskabspraksis, da det er den underliggende metode, der ændres – ikke blot et skøn.
Ændringen af en regnskabspraksis indregnes som udgangspunkt med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at effekten indregnes på egenkapitalen primo og sammenligningstallene tilpasses, som hvis den nye praksis altid havde været anvendt.
Ændring af et regnskabsmæssigt skøn
En sådan ændring opstår, når virksomheden får ny eller bedre information, der påvirker de skøn, man tidligere har foretaget. Eksempler på ændring af regnskabsmæssigt skøn kan være:
- En virksomhed har tidligere vurderet, at der vil opstå tab på debitorer på 200 tkr. Senere viser det sig, at der snarere bliver tale om et tab på 400 tkr. Virksomheden justerer altså sit skøn ud fra den nye viden.
- Levetiden på et anlægsaktiv var ved anskaffelsen skønnet til fem år. Efter et år er der indikationer på, at levetiden kun er tre år, og afskrivningsperioden ændres fra fem til tre år.
Ændringen af et regnskabsmæssigt skøn får ikke tilbagevirkende kraft. Effekten af ændringen indregnes fremadrettet, det vil sige uden tilpasning af sammenligningstal.
Det hænder, at der opstår tvivl om, hvorvidt en ændring af et regnskabsmæssigt skøn i virkeligheden er udtryk for rettelse af en fejl i et tidligere regnskab. Du kan læse om sondringen mellem disse begreber i denne artikel.
Omtale i årsregnskabet
Uanset om der er tale om ændring af en regnskabspraksis eller af et regnskabsmæssigt skøn, skal forholdet omtales i regnskabet under anvendt regnskabspraksis. Ved ændring af skøn dog kun hvis ændringen er væsentlig. I så fald skal ændringen forklares, og indvirkningen på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet skal oplyses – så vidt muligt med beløbsangivelse. Ved ændringer i regnskabspraksis oplyses både den hidtidige og nye praksis samt begrundelsen for ændringen. Derudover anføres ændringens indvirkning på aktiver, forpligtelser, egenkapital og resultat for både indeværende års tal og sammenligningstal, så vidt muligt med beløbsangivelse. Det skal også anføres, om sammenligningstallene er tilpasset.