Tech Startups i yderligere skattemæssigt limbo

Folketinget har vedtaget skatteministerens forslag til nye skattemæssige afskrivningsregler for udgifter til software, knowhow og patentrettigheder. Det betyder, at udgifter til anskaffelse af knowhow og patentrettigheder fremadrettet skal afskrives lineært over syv år ligesom goodwill, mens udgifter til anskaffelse og forbedring af computersoftware skal afskrives som driftsmidler – altså efter saldometoden.

De nye regler har virkning for udgifter, der afholdes den 1. januar 2025 og senere. For selskaber med skævt regnskabsår betyder det, at de for regnskabsåret 2024/25 skal opdele deres udgifter til den slags. I forhold til software gælder de nye regler ikke for betalinger for brug af software for en specifik periode, fx for Microsoft Office-pakken. Virksomhederne skal dermed fra nytår skelne mellem licenser, hvor brugen er tidsbegrænset henholdsvis tidsubegrænset, jf. denne artikel.   

 

Interne lønudgifter

Under behandlingen af lovforslaget har der været stort fokus på, hvornår der skal ske aktivering af interne lønninger ved udvikling af software.

Efter vores opfattelse er reglerne for virksomheders fradrag for egne lønudgifter så klare, at der som udgangspunkt altid bør være fradrag for sådanne, uanset om et udviklingsarbejde i skattemæssig forstand kan anses for omfattet af de særlige regler for forsøgs- og forskningsudgifter eller ej. Kun i de tilfælde, hvor udviklingsarbejdet er knyttet til indkøbt software, som efter de nye regler skal afskrives som driftsmidler, kan aktivering og afskrivning af egne lønninger i vores optik komme på tale.

Desværre har Skatteministeren i de til Folketingets Skatteudvalg afgivne svar ikke klart bekræftet vores opfattelse. Svarene ser tværtimod ud til at skulle forstås sådan, at det kun er i de tilfælde, hvor udviklingsarbejdet er omfattet af reglerne for forsøgs- og forskningsudgifter, at interne lønudgifter altid vil kunne fradrages. I andre tilfælde beror det ifølge ministersvarene på en konkret vurdering, hvor det tilmed vil kunne blive tillagt betydning, om de interne lønninger er aktiveret i regnskabsmæssig henseende - hvilket ofte er tilfældet.

Konklusionen er derfor, at det nu mere end nogensinde bliver afgørende for de mange Tech Startups, der udvikler software til kommercielt brug, at få afgjort, om deres udviklingsarbejde i skattemæssig henseende kan kvalificeres som forsøgs- og forskningsarbejde, og i benægtende fald om interne lønninger dermed vil skulle aktiveres skattemæssigt. En sådan afklaring kan kun ske ved at anmode Skatterådet om bindende svar på spørgsmålet.

Viser det sig, at skattemæssig aktivering af interne lønninger bliver et krav - hvilket vil være paradoksalt i betragtning af de i øvrigt besluttede tiltag til forbedring af vilkårene for Startups - kan dette blive en udfordring for de virksomheder, der modtager såkaldt softfunding i form af skattepligtige tilskud fra fx Innobooster, fordi de i så fald risikerer umiddelbart at skulle betale skat af tilskuddene, da de ikke længere kan modregne deres lønudgifter heri.

 

Ny afgørelse om skattekreditordningen

De virksomheder, der nu skal have afklaret, om deres udviklingsarbejde er omfattet af særreglen, bør notere sig, at sagkyndige erklæringer kan være nyttige i skattesager. I alle tilfælde har Landsskatteretten i en nylig afgørelse tiltrådt, at en virksomhed kunne bruge skattekreditordningen for forsøgs- og forskningsudgifter. Det skete med den begrundelse, at det pågældende selskab med en syns- og skønsrapport havde godtgjort, at der med teknisk viden var udviklet et sådant nyt og forbedret produkt – en digital lyd- og e-bogsløsning til streamingtjenester - at forholdet kunne anses for omfattet af de særlige regler for forsøgs- og forskningsudgifter.