|
Ifølge den seneste oversigt fra Danmarks Statistik over udenlandsk ejede firmaer findes der omkring 8.100 danske datterselskaber af udenlandske virksomheder. Hertil kommer et ukendt antal danske filialer af udenlandske virksomheder. Antalsmæssigt fylder de udenlandsk ejede firmaer ikke meget, men de beskæftiger mange. I 2020 var 21 % af alle privatansatte lønmodtagere ansat i et dansk datterselskab af en udenlandsk virksomhed. Udenlandsk ejede virksomheder finansieres meget ofte via lån fra deres moderselskab eller fra andre koncernforbundne selskaber. Når sådanne lån skal optages, er det vigtigt at overveje de mulige skattemæssige konsekvenser, som lånet efterfølgende kan få. 1. Bliver lånet omfattet af danske rentefradragsbegrænsningsregler? Danske selskabers adgang til skattefradrag for deres nettofinansieringsudgifter er umiddelbart begrænset efter hele tre regler. For det første efter reglerne om tynd kapitalisering. For det andet efter en særlig renteloftsregel og for det tredje efter en EBITDA-regel, der især kan være belastende for visse ejendomsselskaber, jf. denne artikel. Mens rentelofts- og EBITDA-reglen mest er relevant i større virksomheder, så rammer reglerne om tynd kapitalisering også en del mellemstore selskaber. Du kan læse mere om reglerne i denne artikel. 2. Bliver lånet omfattet af reglerne om hybrid mismatch? Det er et fjerde sæt regler, som kan medføre bortfald af rentefradrag. Det kan bl.a. komme på tale, hvis gældsinstrumentet udgør et hybridt instrument. Det er fx tilfældet, hvis mellemværendet efter danske regnskabsregler behandles som et lån, mens det hos långiver behandles som egenkapital. Reglerne finder også anvendelse, hvis det hybride mismatch fører til dobbelt fradrag. 3. Skal der indeholdes dansk kildeskat af rentebetalinger mv.? Medmindre en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor kreditorselskabet er hjemmehørende, bestemmer noget andet, skal danske selskaber indeholde kildeskat med 22 % af renter, der betales til koncernforbundne selskaber i udlandet, hvis ikke lånet er omfattet af særlige undtagelsesregler. Der kan også blive tale om indeholdelsespligt i forhold til kapitalgevinster, hvis der fx er tale om et lån, der skal indfries til overkurs. Ved vurderingen af, om der skal indeholdes dansk kildeskat, skal der ikke kun henses til, hvem rentebetalingerne umiddelbart tilgår, men også om disse i skattemæssig forstand kan anses for de retmæssige ejere af disse, jf. de såkaldte beneficial owner-sager. Det skal også vurderes om en særlig omgåelsesregel i den danske skattelovgivning finder anvendelse. 4. Dansk kapitalgevinstbeskatning ved afdrag og indfrielse? Ydes lånet i udenlandsk valuta, vil gevinster og tab som følge af valutakursændringer, skulle medregnes ved indkomstopgørelsen hos det danske selskab. 5. Ydes lånet på armslængde vilkår? Et lån hos et koncernforbundet selskab bliver automatisk omfattet af TP-reglerne. Kan det ikke dokumenteres, at lånet er ydet på markedsvilkår, kan det få skattemæssige konsekvenser. |