Der findes ikke mindre end tre regelsæt, der begrænser selskabers fradrag for deres nettofinansieringsudgifter. For selskaber med kalenderårsregnskab er det tid til at overveje tiltag, der kan imødegå fradragsbegrænsningen.
Selskabers adgang til skattefradrag for deres nettofinansieringsudgifter er begrænset efter hele tre regler. For det første efter reglerne om tynd kapitalisering. For det andet efter en særlig renteloftsregel og for det tredje efter en EBITDA-regel, der især kan være belastende for visse ejendomsselskaber, jf. denne artikel.
Mens rentelofts- og EBITDA-reglen mest er relevant i større virksomheder, fordi den kun rammer koncerner med nettofinansieringsudgifter på 21,3 mio. kr. og derover, så rammer reglerne om tynd kapitalisering også en del mellemstore selskaber.
Reglerne om tynd kapitalisering angår såkaldt kontrolleret gæld, som dels omfatter gæld til koncernselskaber, og dels gæld til eksterne långivere som koncernselskaber har stillet sikkerhed for. Reglerne gælder dog kun, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr., og egenkapitalen udgør mindre end 20 % af markedsværdien af aktiverne. Hvis et selskab har kontrolleret gæld på mere end 80 % af markedsværdien af aktiverne, begrænses rentefradraget for den overskydende del af gælden.
I nogle tilfælde skal opgørelsen af den kontrollerede gæld foretages på konsolideret niveau. Dog skal det øverste moderselskab og udenlandske moderselskaber ikke medtages i denne. Det betyder, at i de mange danske koncerner, hvor et dansk moderselskab kun har ét lag datterselskaber, skal de enkelte datterselskaber vurderes hver for sig, hvilket tit er årsagen til, at der sker rentefradragsbegrænsning i almindelige koncerner.
Statusregel
I forhold til reglerne om tynd kapitalisering beregnes en eventuel begrænsning af fradraget ud fra selskabets balance på statusdagen. Det betyder, at de berørte selskaber via forskellige tiltag ofte kan reducere skadevirkningen af reglerne eller helt bringe sig ud af disse, men det kræver selvsagt, at der tages action herpå inden regnskabsårets udløb. For selskaber med kalenderårsregnskab er tiden til sådanne overvejelser derfor inde.
I forhold til reglerne om tynd kapitalisering går udfordringen ikke så meget på koncernintern gæld til andre danske selskaber – da kreditorselskabet i sådanne tilfælde ikke beskattes af renter, som debitorselskabet ikke har fradrag for – men derimod ofte på gæld til eksterne långivere, som koncernselskaber har stillet sikkerhed for.
Blandt de mere simple planlægningstiltag kan nævnes nedbringelse af gæld via indskud af ny kapital eller ved brug af fri likviditet til den slags. Det sidste kan især være relevant, hvis der betales negative renter af bankindeståender.
En anden mulighed kunne være at lade en personlig hovedaktionær yde lån til selskabet, da gæld til fysiske personer ikke anses for kontrolleret gæld. Endelig kan der også være tilfælde, hvor der med fordel kan kigges på selve koncernstrukturen, idet denne som nævnt også har betydning i forhold til beregningsreglerne.
Svære regnestykker
Reglerne om begrænsning af selskabers fradrag for finansieringsudgifter er overordentlig komplicerede. Vi bistår naturligvis gerne med at beregne, hvorvidt et selskab kan blive ramt af reglerne, og hvilken økonomisk betydning dette i givet fald kan få, ligesom vi gerne giver et bud på, hvilket tiltag, der kan foretages for at imødegå dette.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.