Beskatning af indretningstilskud fra ejendomsudlejere

Set udefra kan det være svært at forstå, hvorfor lejeren ikke bare tilbydes reduceret husleje fx i de første seks måneder – fordi det ville give samme resultat – men ikke desto mindre ses det jævnligt, at en ejendomsudlejer tilbyder at betale et kontant indretningstilskud til en lejer i forbindelse med indgåelse af en lejekontrakt. Penge, som kan være øremærket til brug for lejerens indretning af lokalerne eller til køb af inventar til disse, men som sjældent er det, og som udlejeren i alle tilfælde normalt ikke kan kræve tilbagebetalt, uanset omfanget af lejerens investeringer.

I de tilfælde, hvor lejeren rent faktisk afholder indretningsudgifter der overstiger det modtagne tilskud, vil det skattemæssigt være fristende at modregne tilskuddet i de afholdte udgifter, fordi dette vil være ensbetydende med, at beskatningen af tilskuddet sker over en årrække via en reduktion af de skattemæssige afskrivninger af indretningsudgifterne, men det tillader skattereglerne som udgangspunkt ikke. Det viser en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.

 

Den store detailkæde

Sagen handlede om et selskab, der drev detailhandel primært med salg af kosmetikvarer og produkter til personlig pleje. Selskabet havde alene i indkomståret 2017 modtaget indretningstilskud fra ejendomsudlejere med et samlet beløb på ca. 2,5 mio. kr. i forbindelse med indgåelse af fire huslejekontrakter.

Knap halvdelen af beløbet havde selskabet modregnet i udgifter til indretning af de lejede lokaler, mens det resterende beløb var modregnet i anskaffelsessummen for inventar til forretningerne. Modregningen var foretaget med henvisning til en afgørelse fra 1984, hvor et tilskud fra en udlejer af et havneareal blev godkendt modregnet i et selskabs udgifter til opførelse af et pakhus. Det skete med den begrundelse, at tilskuddet måtte anses for en refusion af selskabets merudgifter som følge af de i havnevæsenets interesse foretagne ændringer i byggeprojektet.

Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at den gamle afgørelse i det konkrete tilfælde kunne bruges som begrundelse for at fravige den absolutte hovedregel om, at tilskud ligesom andre indtægter skal beskattes i det år, hvori der erhverves ret til disse. Landsskatteretten henviste herved til, at omstændighederne i 1984-afgørelsen var helt anderledes, idet tilskuddet dengang beroede på investeringer i udlejerens interesse, mens detailkæden i dette tilfælde modtog tilskuddene til dækning af udgifter, som kæden havde afholdt i egen interesse.

 

Moms

Der synes ikke at foreligge afgørelser fra Skattestyrelsen eller Landsskatteretten om den momsmæssige behandling af indretningstilskud. Uanset at det betegnes som et tilskud, er det vores opfattelse, at det i momsmæssig forstand skal betragtes som en reduktion af huslejen og ikke som et tilskud, der normalt kun er momsfrie, hvis de er givet uden krav om nogen modydelse, jf. denne tidligere artikel.

Det er derfor vores vurdering, at den momsmæssige behandling af betalingen må følge lejemålets momsmæssige behandling. Hvis der således lægges moms på huslejen, fordi udlejeren er frivilligt registreret for moms af ejendomsudlejningen, vil der også skulle betales moms af indretningstilskuddet. Er der tale om momsfri lokaleudlejning, vil tilskuddet modsætningsvis være momsfrit.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.