Vilkårene for et givent tilskud er afgørende for, om dette er momspligtigt eller momsfrit. Hvis det er givet med krav om en modydelse, er tilskuddet som udgangspunkt momspligtigt.
Langt de fleste tilskud kommer fra det offentlige – det vil sige fra staten, regionerne eller kommunerne – men også velgørende organisationer giver tilskud af forskellig art, ligesom virksomheder i visse tilfælde yder tilskud af kommerciel art.
Det momsmæssige udgangspunkt er for så vidt enkelt nok. Kun hvis et tilskud har karakter af en gave – altså er ydet uden krav om nogen modydelse – er det normalt fritaget for moms. Hvornår dette er tilfældet, er imidlertid ikke altid lige klart, og derfor opstår der jævnligt sager om den slags. I forhold til momshåndteringen skelnes der overordnet mellem toparts- og trepartssituationer.
Topartstilfælde
Et tilskud er momspligtigt, når det gives på betingelse af en modydelse fra tilskudsmodtager, fordi tilskuddet i så fald har karakter af et vederlag. At grænsen, for om der reelt gives en modydelse, kan være hårfin, kan illustreres med en nyere afgørelse fra Skatterådet, hvor rådet nåede frem til det modsatte resultat af, hvad Skattestyrelsen tidligere var nået frem til.
Sagen handlede om en fond, der beskæftigede sig med markedsføring og branding, og som havde modtaget tilskud fra to forskellige regioner for at promovere et nærmere afgrænset område. Skattestyrelsen havde tidligere fastslået, at disse tilskud var momspligtige, fordi de udgjorde betaling for markedsføringsarbejde.
I forbindelse med indgåelse af nye tilskudsaftaler med to andre regioner anmodede fonden Skatterådet om bindende svar på, om der også fremadrettet skulle betales moms af tilskuddene. Det svarede Skatterådet benægtende på. Rådet henviste herved blandt andet til, at tilskuddene blev ydet til dækning af de udgifter, der var forbundet med udførelsen af opgaverne og derfor nærmere havde karakter af generelle driftstilskud end betaling for en bestemt ydelse.
Trepartstilfælde
Omfatter de tilfælde, hvor et tilskud er betinget af, at modtageren leverer en service eller en ydelse, der kommer andre end tilskudsgiveren til gode. Den slags tilskud er normalt momspligtige, når to betingelser er opfyldt.
For det første når tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart. Der lægges vægt på, om tilskuddet er ydet i tilskudsmodtagerens interesse, eller om det er ydet i tilskudsgiverens interesse. Det sidste taler for momspligt.
For det andet om der er en så tæt forbindelse mellem en prisnedsættelse overfor tredjeparten og selve tilskuddet, at tredjeparten drager direkte fordel af det tilskud, som leverandøren har modtaget. Hvis tredjeparten modtager ydelsen til en lavere pris, end hvad der skulle være betalt, hvis leverandøren ikke havde modtaget tilskuddet, taler dette således for momspligt.
Som eksempel på en trepartssituation kan nævnes de tilfælde, hvor en idrætshal modtager et kommunalt tilskud på betingelse af, at de lokale foreninger kan bruge hallens faciliteter. Et sådan tilskud vil være momspligtigt, i det omfang hallen har en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, og aftalen er indgået på kommunens initiativ, og foreningernes brug ikke ville have været mulig uden tilskuddet.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.