Depechen-artikel:

Ejerledere må gerne støtte velgørende formål med selskabets penge

26 juni 2019

Stefan Bjerregaard , Partner, Skat |

En hovedaktionær beskattes ikke, hvis han eller hun lader sit selskab yde støtte til velgørende formål, selvom donationen alene skyldes dennes private interesser og ikke er til fordel for den aktivitet, der foregår i selskabet.

Det er en kendt sag, at virksomhedsejere ofte støtter lokale aktiviteter indenfor sport, kunst og kultur ved at lade deres virksomhed tegne et sponsorat. Det er der intet som helst forgjort i, så længe virksomheden får en passende modydelse i form af reklame og (normalt også) entrebilletter til kampe og arrangementer til uddeling blandt medarbejdere og forretningsforbindelser.

Det hænder, at skattemyndighederne udfordrer sådanne sponsoraftaler og gør gældende, at denne primært er indgået på grund af virksomhedsejerens veneration overfor klubben eller arrangementet, og at værdien af den opnåede reklame ikke står mål med sponsoratets størrelse. 

Hvis virksomheden drives gennem et aktie- eller anpartsselskab, vil konsekvensen i så fald ikke bare være, at selskabet nægtes fradrag for hele eller dele af sponsorbeløbet, men tillige at indehaveren (hovedaktionæren) beskattes af et tilsvarende beløb, idet selskabets betaling af udgiften anses for en (maskeret) udbytteudlodning.

Den meget omtalte Kasi-sag er nok det bedst kendte eksempel på denne problemstilling. Sagen var speciel derved, at virksomheden havde tegnet endog meget store sponsorater i både en dansk fodboldklub og en dansk håndboldklub, uagtet at den ikke solgte sine produkter i Danmark. Alligevel fandt Østre Landsret, at virksomheden havde opnået tilstrækkelig reklame til, at der ikke kunne ske beskatning af ejerne. Se vores omtale og vurdering af dommen i denne artikel fra Depechen 2017, nr. 24.


Gaver uden modydelse

Det hænder, at hovedaktionærer ønsker at lade deres selskab yde støtte til formål uden at stille krav om nogen form for modydelse – altså rene gaver. Det kan være, fordi reklame konkret ikke giver nogen mening, eller fordi selskabet er et investerings- eller holdingselskab. Det vil sige et selskab, som ikke driver nogen virksomhed.

Sådanne gaver vil som udgangspunkt altid føre til udlodningsbeskatning hos hovedaktionæren, men der findes faktisk en meget vigtig undtagelse. Nemlig for gaver og bidrag til selvejende institutioner, fonde og foreninger som skattemyndighederne anerkender som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. 

Selskabers bidrag til sådanne fører efter fast praksis ikke til udlodningsbeskatning hos hovedaktionæren, hvis blot selskabets økonomiske stilling ikke forringes væsentligt som følge af bidraget. Det gælder, selvom bidraget udelukkende beror på hovedaktionærens private interesser og ikke er til fordel for den aktivitet, som selskabet udøver.

En hovedaktionær kan således – uden risiko for udlodningsbeskatning – lade sit selskab yde gaver til en lokal sportsklub, friskole, menighed eller til et museum, hvis blot modtageren kan anses som almennyttig/almenvelgørende. Se fx denne afgørelse om gaver til en golfklub og til foreningen Hospitalsklovne.

En hovedaktionær kan også lade sit selskab give gaver til stiftelse af en fond, hvis denne er af almennyttig eller almenvelgørende karakter. Se mere herom i denne artikel fra Depechen 2017, nr. 25, hvori vi omtalte en afgørelse om en koncern, der ville foretage donationer af forskellig art til en ny fond.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.