Det udløser ikke udlodningsbeskatning hos en hovedaktionær, hvis denne lader sit selskab give endog store donationer til en fond, hvis blot denne er almenvelgørende, og selskabets økonomi ikke forringes væsentligt.
Hvis et selskab afholder udgifter i hovedaktionærens interesse, og som er uden relevans for den af selskabet drevne virksomhed, anses dette som udgangspunkt for maskeret udlodning til aktionæren og dermed skattepligtig for denne.
Der gælder dog en enkelt undtagelse, som gør det muligt at støtte et godt formål. Selskaber kan således yde gaver til almennyttige eller tilsvarende formål, uden at dette udløser udlodningsbeskatning, selvom gaven gives efter ønske fra hovedaktionæren.
Dette skyldes, at det i selskabsloven er bestemt, at selskaber lovligt kan give gaver til velgørende formål, hvis gaven ikke forringer selskabets økonomiske stilling i væsentlig grad, og gaven ud fra hensigten med denne og omstændighederne i øvrigt må anses for rimelig. Er der tale om større beløb, skal beslutninger om sådanne gaver træffes på en generalforsamling. Er der tale om mindre beløb, kan det besluttes af ledelsen.
Ny afgørelse
SKAT har for ganske nylig offentliggjort et bindende svar fra Skatterådet, der bekræfter retsstillingen. Sagen handlede om en større koncern, hvori samtlige aktier i moderselskabet var ejet af en enkelt person.
Hovedaktionæren ønskede nu at etablere en almenvelgørende fond for at give noget tilbage til samfundet for at koncernens medarbejdere kunne være stolte af den virksomhed, som de arbejdede i.
Fondens formue skulle opbygges dels i kraft af en up front gave fra moderselskabet, dels i kraft af årlige gaver i en periode på 10 år fra samme selskab samt fra 4 andre koncernselskaber af et beløb svarende til 3 % af disses regnskabsmæssige overskud efter skat.
Skatterådet bekræftede, at disse donationer ikke ville udløse udlodningsbeskatning hos hovedaktionæren, ligesom gaverne ville være skattefrie hos den modtagne fond, såfremt beløbene tilgik fondens grundkapital. Skatterådet lagde ved sin afgørelse vægt på, at fonden skulle være almenvelgørende eller almennyttig, og at det i fondens fundats var bestemt, at fondens midler på intet tidspunkt kunne gå tilbage til hverken hovedaktionæren eller til dennes nærtstående eller til de bidragydende selskaber.
Kommentar
Modellen er særdeles interessant for hovedaktionærer, der ønsker at give støtte til almennyttige eller –velgørende formål, da midlerne hertil uden udlodningsbeskatning kan hentes i selskabets kasse. Dette er ikke muligt ved stiftelse af familiefonde.
Fremgangsmåden kan samtidig tjene til en slankning af selskabets balance og dermed gøre et generationsskifte af aktier i moderselskabet både nemmere og billigere. Dette kan især være interessant i selskaber, som i skattemæssig henseende har karakter af en pengetank, herunder ejendomsselskaber.
Hvis gaven gives til fondens grundkapital, vil donationen ikke kun være skattefri for hovedaktionæren, men også for den modtagende fond. Gives gaven til fondens disponible kapital, er fonden skattepligtig af gaven, men vil til gengæld normalt også have fradrag for de uddelinger, der foretages heraf.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.