Ulovlige aktionærlån kan alt efter omstændighederne også omfatte mere eller mindre uskyldige bevægelser på en mellemregningskonto, hvilket for hovedaktionærer kan få store skattemæssige konsekvenser.
Selskabsretligt har aktionærlån været ulovlige i mange år, men er ikke desto mindre forekommet i betydeligt omfang. Ofte i form af mere eller mindre uskyldige mellemregninger, der fx er opstået, fordi hovedaktionæren har betalt en privat udgift med selskabets kreditkort, og som efterfølgende er indfriet uden tab for selskabet.
Med virkning fra den 14. august 2012 blev skattereglerne strammet markant, idet personaktionærer, der har bestemmende indflydelse i et selskab (hovedaktionærer), nu er skattepligtige af alle former for lån i deres selskab. Kun lån, der har karakter af lovlig selvfinansiering, eller som er opstået ved sædvanlig forretningsmæssig samhandel, er undtaget. Et selskabs sikkerhedsstillelse for en hovedaktionær sidestilles med et lån.
Risiko for dobbeltbeskatning
Beskatningen af et ulovligt aktionærlån opretholdes, selvom lånet efterfølgende indfries. De herved indbetalte midler kan efterfølgende kun hæves igen mod yderligere beskatning. Dette er ingen interesseret i. Derfor søges sådanne lån altid umiddelbart konverteret enten til løn eller til udbytte, men mulighederne herfor afhænger blandt andet af, hvor hurtigt forholdet opdages, jf. herved vores artikel i Depechen 2014, nr. 26, om den skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån.
Gamle mellemregninger
Landsskatteretten har for ganske nylig offentliggjort en afgørelse om en problemstilling, der nok forekommer i en del selskaber. Sagen handlede nemlig om en hovedaktionær, der på ikrafttrædelsestidspunktet for de nye regler i 2012 allerede havde et ulovligt lån (mellemregning) i sit selskab med en saldo på 424.976 kr.
I tidsrummet fra den 14. august 2012 og frem til årets udgang foretog hovedaktionæren en række yderligere ulovlige hævninger, men foretog også en række indbetalinger til nedbringelse af mellemværendet. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt hun under disse omstændigheder skulle beskattes af sin bruttohævning i perioden eller kun af nettobeløbet.
Landsskatteretten gav SKAT medhold i, at det var bruttobeløbet, der skulle beskattes. Hovedaktionærens indbetalinger til selskabet i perioden efter den 14. august 2012 skulle således anses for afdrag på den gamle gæld. SKAT havde ved sin afgørelse henholdt sig til, at selskabet ikke regnskabsmæssigt havde isoleret det oprindelige ulovlige lån, hvorfor også bevægelserne efter skæringsdatoen for de nye regler måtte anses at vedrøre det gamle låneforhold.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.