Den skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån

17 december 2014

SKAT har udsendt et styresignal med en række eksempler på, hvorledes forskellige typer af aktionærlån skal håndteres i praksis. Der er dog stadig mange tvivlsspørgsmål i forhold til reglerne.

Personaktionærer, der låner penge i deres selskab, er skattepligtige af lånebeløbet, hvis de har bestemmende indflydelse i selskabet. Sådan har det været siden den 14. august 2012. Kun lån, der har karakter af lovlig selvfinansiering, eller som er opstået ved sædvanlig forretningsmæssig samhandel, er undtaget.

Styresignalet rummer en beskrivelse af, hvorledes reglerne efter skattemyndighedernes opfattelse skal administreres i praksis.

En hyppigt forekommende situation er fx de tilfælde, hvor et selskab har betalt en af hovedaktionærens private udgifter, og hvor forholdet først opdages efter regnskabsårets udløb. Her foreligger der hele 3 muligheder.

1. Forholdet opdages og håndteres inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvor lånet blev udbetalt.

I sådanne tilfælde skal selskabet efterangive beløbet som enten løn eller udbytte og indbetale kildeskat heraf. Det regreskrav, som selskabet herved erhverver mod aktionæren, anses ikke som et nyt aktionærlån, hvis aktionæren indbetaler beløbet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist.

Hos aktionæren henføres beskatningen til udbetalingsåret, og det samme gælder selskabets fradrag, hvis beløbet angives som løn.

2. Forholdet opdages og håndteres efter udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for udbetalingsåret, men senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udbetalingsåret.

Også her henføres beskatning og eventuelt fradrag til udbetalingsåret, ligesom selskabet også skal efterangive beløbet og indbetale kildeskat, men regreskravet anses nu som et nyt aktionærlån og skal håndteres som sådan.

3. Forholdet opdages først efter den 30. juni i det andet kalenderår efter udbetalingsåret.

Også her henføres beskatningen og eventuelt fradrag til udbetalingsåret, men selskabet skal hverken indberette eller indbetale kildeskat af beløbet.

Hvis den private udgift regnskabsmæssigt behandles som et ulovligt aktionærlån, og derfor optages som et tilgodehavende i selskabets regnskab, vil mellemværendet kun kunne bringes ud af verden ved, at aktionæren enten indfrier gælden eller ved, at selskabet udlodder fordringen til denne.

En eventuel indfrielse medfører ikke, at beskatningen hos aktionæren bortfalder, ligesom aktionæren ikke har fradrag for renter af mellemværendet. Hos selskabet beskattes eventuelle renter som et tilskud.

Hvis selskabet udlodder fordringen, beskattes beløbet ikke hos aktionæren, hvis udlodningen selskabsretligt er i orden, herunder at de almindelige regler for udlodning af andre aktiver end likvider iagttages.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.