Regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler hos leasingtager

Der skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. Hvorvidt der er tale om det ene eller andet afgøres efter en konkret vurdering. Det giver nogle gange udfordringer i praksis, om end der ikke altid er den store tvivl.

Leasing har udviklet sig til at blive en af de mest udbredte finansieringsformer i dansk erhvervsliv – især inden for alt kørende materiel – formentlig på grund af den fleksibilitet, som formen giver. Regnskabsreglerne på området er for så vidt ganske klare.


Finansielle leasingaftaler

Finansielt leasede aktiver skal for virksomheder i regnskabsklasse C og D optages i balancen på samme måde som købte aktiver. Hvis en klasse B-virksomhed vælger at gøre det samme – hvilket mange gør – vil der være tale om tilvalg af en regnskabsregel fra en højere regnskabsklasse. Se om konsekvenserne herved i artiklen i Depechen 2017, nr. 20.

Indregning af aktivet sker fra starten til en opgjort kostpris, mens forpligtelsen overfor leasingselskabet indregnes som en gældsforpligtelse. På indgåelsestidspunktet vil de to poster som hovedregel være lige store. Kostprisen opgøres som den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af leasingydelserne med tillæg af direkte omkostninger.

Leasingaktivet skal afskrives, ligesom de af virksomheden ejede aktiver. Hvis det er overvejende sandsynligt, at leasingtager overtager ejendomsretten til aktivet ved leasingperiodens udløb – hvilket er et kendetegn ved finansiel leasing – skal aktivet afskrives over dets økonomiske levetid. Ellers er det over leasingperioden.

De løbende leasingydelser skal opdeles i en rentedel, der indregnes i resultatopgørelsen, og en afdragsdel, der reducerer leasingforpligtelsen. Værdien af henholdsvis aktivet og forpligtelsen vil ofte udvikle sig forskelligt i leasingperioden, da afskrivninger og afdrag sjældent vil have samme størrelse. 


Operationelle leasingaftaler

De løbende leasingydelser omkostningsføres i resultatopgørelsen. Som udgangspunkt lineært over leasingperioden. Dette vil i de fleste tilfælde svare til de faktiske betalinger.

Up front-betalinger, forudbetalinger mv. indregnes i første omgang i balancen som en periodeafgrænsningspost, der efterfølgende omkostningsføres over kontraktens løbetid. 


Afgrænsningen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler

Klassifikationen sker på baggrund af en subjektiv vurdering af vilkårene i leasingaftalen. Der vil normalt være tale om finansiel leasing, hvis det (1) må anses for overvejende sandsynligt, at leasingtager vil overtage ejendomsretten til aktivet ved kontraktens udløb, fx fordi leasingtager er tillagt en fordelagtig købsoption, og/eller hvis (2) leasingperioden dækker den væsentligste del af aktivets økonomiske levetid (typisk 75 % eller mere), og /eller hvis (3) nutidsværdien af leasingydelserne stort set svarer til aktivets dagsværdi (typisk 90 % eller mere). De enkelte indikatorer har lige stor betydning. Hvis ingen af disse er til stede, er der som udgangspunkt tale om operationel leasing.


Oplysningsforpligtelser

I afsnittet om anvendt regnskabspraksis skal anføres, hvordan eventuelle leasingaftaler er behandlet regnskabsmæssigt. Der gælder notekrav om indregnede leasingaktiver, herunder disses regnskabsmæssige værdi. Der er også krav om noteoplysning om leasingforpligtelsens fordeling på kort– og langfristet gæld, herunder om den del, der forfalder efter 5 år.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.