Solceller på offentlige bygninger

Forenklede regler baner vejen og fremmer potentialet for at investere i solenergi; kommuner og regioner bør dog fortsat have fokus på de afgiftsmæssige problemstillinger.

Den 3. juni 2025 offentliggjorde vi artiklen ”Etablering af kommunale VE-anlæg på kommunale bygninger”, som satte fokus på de juridiske barrierer for kommuner og regioner, der ønsker at etablere vedvarende energianlæg (VE-anlæg) på egne bygninger. 

Lidt over tre måneder senere, er der gode nyheder på vej. Den 16. september 2025 meddelte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at regeringen vil forhandle en række initiativer, der skal fremme udbredelsen af vedvarende energi. Ét af de mest markante forslag er muligheden for at kommuner og regioner kan opsætte solceller på offentlige bygninger uden krav om selskabsmæssig udskillelse og risiko for kommunal modregning. Dette har vi skrevet mere om i vores artikel om ”De kommunale solceller” fra den 2. oktober 2025. Lovforslaget blev den 31. oktober 2025 udsendt til offentlig høring og lovændringen forventes at skulle træde i kraft den 1. maj 2026.

Trods denne længe ventede ændring, som kan få væsentlig betydning for den grønne omstilling i Danmark, er det fortsat vigtigt at være opmærksom på afgifterne, da der er særlige regler for egenproduktion af elektricitet på vedvarende energikilder, som fx solceller.

 

Fordele ved regelforenklingen  

Hvis de nye tiltag bliver vedtaget i den varslede form, vil kommuner og regioner få mulighed for at opsætte solceller direkte på egne bygninger – uden krav om selskabsdannelse. Det er særligt kravet om selskabsdannelse, der tidligere har begrænset kommuner i at producere og forbruge elektriciteten, uden elektricitet bliver afgiftspligtig efter elafgiftsloven.

Derudover er der andre fordele ved de varslede regelforenklinger, herunder:   
  • Reducering af de administrative byrder og muligheden for at opnå betydelige besparelser på selskabsregistrering, administration, separate regnskaber, revision og øvrige juridiske krav. 
  • Et stærkere økonomisk incitament til at investere i solenergi og derved reducere udgifterne til elforbruget, herunder bl.a. elafgifter og tariffer – på linje med private virksomheder. 
  • Et øget incitament til at kombinere solcelleprojekter med investeringer i batteriløsninger, ladestandere og eldrevne køretøjer for at maksimere udbyttet af den producerede grønne energi og samtidig understøtte elektrificeringen og den grønne omstilling.
  • Eksisterende kommunale VE-selskaber kan opløses uden modregning. Bemærk at der alene er tale om regelforenklinger relateret til solceller. Det vil sige, at VE-selskaber, som evt. måtte have vindmøller ikke omfattes heraf.  
Selvom de regulatoriske krav nu lægger op til en forenkling, og kommuner og regioner får lettere adgang til at opsætte solceller på egne bygninger, kan der fortsat opstå udfordringer – eksempelvis i forhold til reglerne om skat og elafgift.

 

Skattemæssige opmærksomhedspunkter

Regelforenklingen omfatter ikke en ophævelse af skattepligten for kommunale solcelleanlæg. Det vil sige, at kommunerne stadig vil skulle selvangive deres skattepligtige indkomst relateret hertil. Som følge heraf vil der også til stadighed skulle foreligge et regnskabsmæssigt grundlag, som kan anvendes i relation hertil. 

I det omfang en kommune måtte ønske at opløse et kommunalt VE-selskab, så skal det bemærkes, at lovforslaget ikke berører de skattemæssige konsekvenser herved. Ved en opløsning af et selskab skal der gennemføres en ophørsbeskatning. Det vil sige, at aktiver og passiver m.v. skal betragtes som afstået til deres handelsværdier, hvorved der kan opstå et skattepligtigt overskud eller et tab.

 

Mulige afgiftsmæssige problemstillinger 

Det komplekse regelsæt for elafgift kan oftest medføre øget administration og højere omkostninger, hvis den producerede elektricitet i solcelleanlægget, bliver afgiftspligtig.

 Med de nye regler vil kommuner og regioner have mulighed for at forbruge egenproduceret solcellestrøm uden at betale elafgift – på linje med private virksomheder, og de kommuner og regioner, der allerede har fået dispensation fra kravet om selskabsudskillelse.

For at opnå afgiftsfrihed er det dog et grundlæggende krav, at den producerede elektricitet forbruges af anlæggets ejer selv, eller af ejerens lejere, og at elektriciteten samtidig forbruges direkte via et internt elnet.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, vil den producerede elektricitet blive afgiftspligtig.

Udfordringen opstår typisk, hvis den producerede strøm fra solcelleanlægget forbruges i fx en ladestander, der drives af en anden juridisk enhed end producenten af elektriciteten. I disse situationer anses strømmen efter afgiftsreglerne ikke længere for at være forbrugt af anlæggets ejer, men derimod af den juridiske enhed, som driver ladestanderne for egen regning og risiko. Konsekvensen heraf er, at elektriciteten bliver afgiftspligtig. Hvis der produceres elektricitet, der er afgiftspligtig efter elafgiftsloven, skal kommunen eller regionen registreres hos Skattestyrelsen som producent af afgiftspligtig elektricitet.

En sådan registrering indebærer en række administrative forpligtelser – blandt andet løbende opgørelse, indberetning og betaling af elafgift. Det betyder, at selvom de regulatoriske barrierer fjernes, kan afgiftsreglerne fortsat kræve opmærksomhed og planlægning for at undgå unødvendige administrative byrder. 

 Er I i tvivl om, hvilken betydning de nye tiltag kan få for jer og jeres afgifts- eller skattemæssige forhold, er I altid velkomne til at kontakte os for en nærmere drøftelse.