De kommunale solceller

Et stort, ubrugt potentiale for lokal, grøn strømproduktion findes på kommunale tage og arealer rundt om i landet. Alligevel er udbredelsen og den faktiske udnyttelse stadig markant lavere end potentialet tilsiger.

For kommunerne står spørgsmålet tilbage: Hvad må vi egentlig? Og hvordan får vi det til at hænge sammen – juridisk og økonomisk?

Denne artikel sætter fokus på status, udfordringer og muligheder for kommunale solcelleprojekter.

 

Et komplekst regelsæt bremser potentialet

Det første, der møder kommunerne, er den store kompleksitet, der er forbundet med opstillingen af solceller. Den grundlæggende begrænsning for kommuner er, at disse som udgangspunkt ikke må producere og sælge strøm. Energiområdet ligger nemlig udenfor den kommunale opgaveportefølje, da energiområdet kategoriseres som et kommercielt erhverv. Det betyder, at såfremt kommunen ønsker at opsætte solceller til andet end eget brug, skal denne aktivitet udskilles i et selskab, typisk A/S eller ApS, altså selskabsudskillelse. 

 

Hvad kræver selskabsudskillelse i praksis?

Når kommunerne vælger at etablere solcelleanlæg gennem udskilte selskaber, følger der en række væsentlige og komplekse krav. Først og fremmest skal selskabet drives på kommercielle vilkår og skal operere ud fra et armslængdeprincip. Dette betyder blandt andet, at den producerede energi skal sælges til markedspris, og ikke kan afsættes til kommunerne for en favorabel pris. 

Når kommunerne tvinges til at udskille solcelleanlægget i et selvstændigt selskab, pålægges en betydelig administrativ byrde. Det følger blandt andet, at der bliver behov for separate regnskaber og revision i overensstemmelse med selskabslovgivningen, hvilket blot øger kompleksiteten, og de løbende omkostninger, hvilket i sidste ende skader projekternes rentabilitet.

 

Fjernelse af krav om selskabsudskillelse

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har for nyligt udmeldt, at kravet om selskabsudskillelse for kommunale og regionale solcelleanlæg bliver afskaffet. Denne ændring betyder, at kommuner fremover kan etablere og drive solcelleanlæg direkte som en kommunal aktivitet, uden at skulle oprette særskilte selskaber med begrænset ansvar, blot fordi der produceres eller sælges strøm udover det kommunale egetforbrug.

Med fjernelsen af selskabsudskillelseskravet vil kommunerne opleve en generel reduceret administrativ byrde. Kommunerne vil således kunne spare omkostninger til selskabsregistrering, administration, separate regnskaber, revision og øvrige juridiske krav, som følger med. Dette betyder desuden en væsentlig kortere beslutningsproces for opførelsen af kommunale solceller, da man ikke længere skal navigere komplekse selskabskonstruktioner, men i stedet kan træffe beslutninger mere direkte og således realisere projekter hurtigere. 

 

Muligheder og risici ved fjernelsen

Muligheder	Risici/forbehold
Mindre bureaukrati à Lavere omkostninger, færre juridiske krav	Mindre statslige indtægter, da egetforbrug af el fra solceller som udgangspunkt er fritaget for elafgift og tariffer.
Flere kommunale tage udnyttes à Flere projekter vil realiseres	Uklare regler kan stadig medføre risici à Fx fortolkning af tariffer, modregning og hvordan egetforbruget skal beregnes.
Bedre økonomi for anlæg hvor egetforbruget er stort	Den driftsmæssige kapacitet skal være i orden, ellers kan udbyttet af solcelleanlæggene blive lavere end forventet.
Acceleration af den grønne omstilling	Risiko for at ændringen blot ender som symbolpolitik uden stor effekt, hvis der ikke følger klare regler og støtte til oprustning af den kommunale kapacitetsopbygning.

Forslaget er ikke politisk behandlet, men det afventes med spænding.