Etablering af kommunale VE-anlæg på kommunale bygninger
Etablering af kommunale VE-anlæg på kommunale bygninger
Kommuners muligheder for at etablere solcelleanlæg er reguleret af elforsyningsloven, der har til formål at sikre en tydelig adskillelse mellem offentlige forvaltningsopgaver og kommerciel elproduktion. Hovedreglen i loven er, at kommuner som udgangspunkt ikke må producere elektricitet, medmindre det sker via et selskab med begrænset ansvar – typisk et kommunalt ejet aktieselskab eller anpartsselskab.
Som en undtagelse til ovenstående gælder at kommuner har mulighed for at opsætte solceller i forbindelse med energirammeberegningerne ved nybyggeri eller væsentlige renoveringsopgaver. Dette forudsætter dog stadig, at der opnås en dispensation.
Det skal endvidere bemærkes, at elforsyningslovens regler alene finder anvendelse på anlæg, der er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Solcelleanlæg, der udelukkende drives i ø-drift – altså uden nettilslutning – falder uden for lovens anvendelsesområde og kan derfor etableres uden de samme regulatoriske begrænsninger.
Ved indgåelse af elkøbsaftaler mellem kommunen og et underliggende VE-selskab skal vilkårene være markedsmæssige. Det betyder, at transaktionerne skal ske i overensstemmelse med det såkaldte armslængdeprincip, der følger af forvaltningsretlige grundsætninger og EU’s statsstøtteretlige regler.
Armslængdeprincippet indebærer, at alle ydelser og modydelser mellem kommunen og selskabet skal ske på vilkår svarende til dem, uafhængige parter ville aftale under markedsforhold. Aftalepriser skal således være objektivt dokumenterbare og kunne efterprøves som markedsmæssige.
Afvigelser fra markedsprisen kan have væsentlige konsekvenser:
1. Under markedspris: Risiko for modregning i kommunens bloktilskud.
2. Over markedspris: Risiko for, at aftalen udgør ulovlig statsstøtte.
Da transaktionen skal ske på markedsvilkår, kan der som udgangspunkt ikke opstå en direkte økonomisk besparelse eller fordel hos kommunen ved køb af el fra VE-selskabet. Derimod kan VE-anlægget generere et overskud ved salg af el til elnettet. Et sådant overskud vil kunne udloddes som udbytte til kommunen i dens egenskab af aktionær, hvilket imidlertid igen vil kunne udløse modregning i bloktilskuddet, hvilket betyder at der vil ske modregning med enten 60 % eller 40 %, afhængigt af, om der fortages deponering.
Fritagelse for ovenstående tariffer forudsætter, at der foreligger et reelt egetforbrug, hvilket kræver, at betingelserne for anvendelse af reglerne om interne elektricitetsforbindelser er opfyldt.
Udover elforsyningsloven er interne elektricitetsforbindelser reguleret af BEK nr. 438 af 27. april 2023. Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra b, kan et VE-anlæg, der forsyner en intern elektricitetsforbindelse, ejes eller forvaltes af en tredjepart, såfremt tredjeparten er underlagt elkundens instruktionsbeføjelse og ikke selv forbruger elektricitet fra anlægget. Dette indebærer, at elkunden (kommunen) skal have den bestemmende indflydelse over produktionen og driften af anlægget.
BDO har i den forbindelse identificeret en potentiel problemstilling. Det forhold, at kommunen udøver instruktionsbeføjelse over VE-anlæg, vil efter vores opfattelse kunne være i strid med elforsyningslovens grundlæggende forbud mod, at kommuner producerer elektricitet.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en klar myndighedsafklaring af, hvorvidt denne model for intern elforsyning udgør en overtrædelse af elforsyningslovens regler om kommunal elproduktion. BDO afventer derfor nærmere afklaring af den retlige stilling vedrørende brugen af interne elektricitetsforbindelser til "egenproduceret" elektricitet.
I det omfang at det underliggende VE-selskab etablerer solcelleanlæg på kommunale ejendomme, vil der skulle fastsættes en markedskonoform betaling for leje af tagene.
Herunder bemærkes videre, at der bør forholdes til forsikringsmæssige forhold i relation til ”tredjemands” etablering af et solcelleanlæg på kommunale bygninger. Det forsikringsmæssige aspekt relateret hertil er endnu et nyt område for forsikringsselskaberne.
Energistyrelsen har tidligere udsendt et notat, som ligger tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside (notat af 19. juni 2014), der beskriver mulighederne for kommuners finansiering af underliggende VE-selskaber.
Det følger af notatet, at kommuner har mulighed for at skyde midler i et VE-selskab, herunder startkapital m.v. Derudover følger det, at en kommune har mulighed for at stille garanti for selskabet.
Idet elforsyningsloven vedrører kommercielle aktiviteter, følger det af notatet, at kommunen skal agere på markedsmæssige vilkår overfor selskabet. Af samme årsag vil et VE-selskab heller ikke kunne optage lån ved Kommunekredit. Lån m.v. kan optages på det finansielle marked med kommunal garanti, forudsat at der opkræves en markedskonform garantiprovision, således at statsstøttereglerne overholdes. Det er en forudsætning, hvis der er flere ejere, at der alene stilles forholdsmæssig garanti ud fra kommunens ejerandel.
Idet garantistillelsen sker med hjemmel i elforsyningsloven vedrørende en kommerciel aktivitet, omfattes garantistillelsen ikke af lånebekendtgørelsen, hvor kommunens låneramme ikke påvirkes heraf.
Som en undtagelse til ovenstående gælder at kommuner har mulighed for at opsætte solceller i forbindelse med energirammeberegningerne ved nybyggeri eller væsentlige renoveringsopgaver. Dette forudsætter dog stadig, at der opnås en dispensation.
Det skal endvidere bemærkes, at elforsyningslovens regler alene finder anvendelse på anlæg, der er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Solcelleanlæg, der udelukkende drives i ø-drift – altså uden nettilslutning – falder uden for lovens anvendelsesområde og kan derfor etableres uden de samme regulatoriske begrænsninger.
Markedsmæssighed
Ved indgåelse af elkøbsaftaler mellem kommunen og et underliggende VE-selskab skal vilkårene være markedsmæssige. Det betyder, at transaktionerne skal ske i overensstemmelse med det såkaldte armslængdeprincip, der følger af forvaltningsretlige grundsætninger og EU’s statsstøtteretlige regler.Armslængdeprincippet indebærer, at alle ydelser og modydelser mellem kommunen og selskabet skal ske på vilkår svarende til dem, uafhængige parter ville aftale under markedsforhold. Aftalepriser skal således være objektivt dokumenterbare og kunne efterprøves som markedsmæssige.
Afvigelser fra markedsprisen kan have væsentlige konsekvenser:
1. Under markedspris: Risiko for modregning i kommunens bloktilskud.
2. Over markedspris: Risiko for, at aftalen udgør ulovlig statsstøtte.
Da transaktionen skal ske på markedsvilkår, kan der som udgangspunkt ikke opstå en direkte økonomisk besparelse eller fordel hos kommunen ved køb af el fra VE-selskabet. Derimod kan VE-anlægget generere et overskud ved salg af el til elnettet. Et sådant overskud vil kunne udloddes som udbytte til kommunen i dens egenskab af aktionær, hvilket imidlertid igen vil kunne udløse modregning i bloktilskuddet, hvilket betyder at der vil ske modregning med enten 60 % eller 40 %, afhængigt af, om der fortages deponering.
|
Modregningen i bloktilskuddet kan ske efter følgende modeller:
|
Tariffer
Et kommercielt salg mellem kommune og underliggende VE-selskab vil som udgangspunkt skulle være inkl. elafgift og diverse tariffer såsom nettarif, transmissionstarif og systemtarif.Fritagelse for ovenstående tariffer forudsætter, at der foreligger et reelt egetforbrug, hvilket kræver, at betingelserne for anvendelse af reglerne om interne elektricitetsforbindelser er opfyldt.
Interne Elektricitetsforbindelser
Udover elforsyningsloven er interne elektricitetsforbindelser reguleret af BEK nr. 438 af 27. april 2023. Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra b, kan et VE-anlæg, der forsyner en intern elektricitetsforbindelse, ejes eller forvaltes af en tredjepart, såfremt tredjeparten er underlagt elkundens instruktionsbeføjelse og ikke selv forbruger elektricitet fra anlægget. Dette indebærer, at elkunden (kommunen) skal have den bestemmende indflydelse over produktionen og driften af anlægget.BDO har i den forbindelse identificeret en potentiel problemstilling. Det forhold, at kommunen udøver instruktionsbeføjelse over VE-anlæg, vil efter vores opfattelse kunne være i strid med elforsyningslovens grundlæggende forbud mod, at kommuner producerer elektricitet.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en klar myndighedsafklaring af, hvorvidt denne model for intern elforsyning udgør en overtrædelse af elforsyningslovens regler om kommunal elproduktion. BDO afventer derfor nærmere afklaring af den retlige stilling vedrørende brugen af interne elektricitetsforbindelser til "egenproduceret" elektricitet.
Tagleje
I det omfang at det underliggende VE-selskab etablerer solcelleanlæg på kommunale ejendomme, vil der skulle fastsættes en markedskonoform betaling for leje af tagene.Herunder bemærkes videre, at der bør forholdes til forsikringsmæssige forhold i relation til ”tredjemands” etablering af et solcelleanlæg på kommunale bygninger. Det forsikringsmæssige aspekt relateret hertil er endnu et nyt område for forsikringsselskaberne.
Finansiering
Energistyrelsen har tidligere udsendt et notat, som ligger tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside (notat af 19. juni 2014), der beskriver mulighederne for kommuners finansiering af underliggende VE-selskaber.Det følger af notatet, at kommuner har mulighed for at skyde midler i et VE-selskab, herunder startkapital m.v. Derudover følger det, at en kommune har mulighed for at stille garanti for selskabet.
Idet elforsyningsloven vedrører kommercielle aktiviteter, følger det af notatet, at kommunen skal agere på markedsmæssige vilkår overfor selskabet. Af samme årsag vil et VE-selskab heller ikke kunne optage lån ved Kommunekredit. Lån m.v. kan optages på det finansielle marked med kommunal garanti, forudsat at der opkræves en markedskonform garantiprovision, således at statsstøttereglerne overholdes. Det er en forudsætning, hvis der er flere ejere, at der alene stilles forholdsmæssig garanti ud fra kommunens ejerandel.
Idet garantistillelsen sker med hjemmel i elforsyningsloven vedrørende en kommerciel aktivitet, omfattes garantistillelsen ikke af lånebekendtgørelsen, hvor kommunens låneramme ikke påvirkes heraf.